Brændevinsdramaet i Vognmagergade

Saneringen af det gamle Brøndstrædekvarteret begyndte i 1908. På Østsiden af Vognmagergade var både Lille Brøndstræde og Store Brøndstræde revet ned for at give plads til nyt. Men på vestsiden af Vognmagergade stod de nedslidte boliger stadig i 1914. Her var livet endnu præget af kriminalitet, prostitution og alkoholmisbrug.

En af beboerne i de saneringsmodne boliger var Ludovika Hansine Warendorff. Ludovika blev født i København 12. november 1865. Hun var en af de kvinder i kvarteret – der i hver tilfælde en del af sit livet – ernæret sig ved prostitution.

Ludovika havde adresse i Vognmagergade 23, men juleaften 1914 var hun til drukgilde i baghuset til Vognmagergade 17. Her holdt hun jul sammen med Peter Ulrik Sørensen, Sofus Marius Timm, Anne Jensen, Sofie Petersen og Camilla Andersen. De havde drukket en del brændevin i løbet af juleaften. Gildet fandt sted i Peter Ulrik værelse, som han lejede af Hilda Malmschøth. Om morgenen var Ludovika død.

Veninde fandt liget

Under nogle henkastede madrasser, i hjørnet af værelset hvor drukgildet havde fundet sted, blev liget af Ludovika fundet - "lemlæstet paa det frygtligste". Hendes Haar og Ansigt var dækket af størknet, sortrød Blod. I Nakken var der et stort, dybt Hul, og hendes Hals og Ansigt bar dybe Mærker af Negle, ligesom hendes Bryst var dækket af store sortblaa Mærker, er utvivlsom maate skydes Næveslag" (citat: Aftenbladet, 4. januar 1915)

Det var Sofie Petersen, der var veninde med Ludovika, som fandt liget. Sofie havde også deltaget i juledrikkeriet juleaften. Hun løb straks afsted for at alarmere politiet. Da ordensmagten ankom, var liget flyttet ud i trappeopgang og anbragt så det lignede, at Ludovika var faldet ned ad Trappen.

På værelse, hvor de havde drukket aftenen forinden og hvor Ludovikas lig først var fundet under et par madrasser, lå tingene hulter til bulter. Sengetøjet var trukket af sengen. Sengetøjet lå henkastet i det ene hjørne sammen med de to madrasser. Brændevinsflasker dækkede gulvet og indboet var slået i stykker.

Efter fundet af Ludovika døde krop, blev Peter Ulrik Sørensen og Sofus Marius Timm anholdt. De forklarede, at "de havde drukket saa meget, at de var blevet fulde. Det mente de ogsaa, at Ludovika havde været, og antog, at hun var faldet ned ad Trappen og havde slaaet sig ihjel" (citat: Social-Demokraten, 5. januar 1915)

Obduktionen af liget vis dog, at Ludovika havde sår og skrammer, der ikke kunne stamme fra et fald, og disse synes af have bevirket hendes død. Desuden oplyste beboere i ejendommen, at der havde været et stort skænderi og slagsmål på 1. sal, hvor Peter Ulrik Sørensen boede til leje.

En tilståelse

Udlejeren, Hilda Malmschøth, som Peter Ulrik Sørensen boede til leje hos, havde forklaret politiet, at hun var gået i seng ved 11-tiden juleaften. Hun havde hørt en del spektakel og skænderi fra Peter Ulriks værelse. Men støj og larm var hun så vandt til, at hun ikke tænkte videre over det.

I starten af januar blev kvinderne, der havde været med til drukgildet juleaften, afhørt. Kun Sofie Petersen kunne give en sammenhængende forklaring til politiet. Hun fortalte "at Ludovika var den eneste i Selskabet, der havde Penge den Aften, og hun havde givet 8 Flasker Brændevin. Da de havde drukket alt dette, var de selvfølgelig meget berusede, og de kom op at skændes og slaas, vistnok om Penge." (citat: Social-Demokraten, 5. januar 1915)

Politiet afhørte igen de to mænd og til sidst fik assessor Nelleman en tilståelse fra Peter Ulrik Sørensen. Peter Ulrik forklarede nu, "at du havde drukket meget og var kommet op at skændes. Herunder havde han ogsaa, efter havde han kan huske, flere Gange slaaet den Afdøde, men han benægtede, at disse Slag kunne have været saa haarde, at de kan have hidført Døden." (citat: Social-Demokraten, 5. januar 1915)

Var det drab

Allerede en 5. januar 1915 skrev Dagbladet at det ikke var et drab! Under afhøringen forklarede Peter Ulrik Sørensen ud over ovenstående, at han "under Drikkegildet overfaldt Ludovika Warrendorff med Hug og Slag. Den overfaldne Kvinde blev bagefter siddende en Timestid, og bad derpaa om at maate hvile sig paa noget Sengetøj henne i Krogen. Her faldt hun saa i Søvn, men endnu ud paa Morgenstunden bevægede hun sig paa Lejet." (citat: Dagbladet, 5. janaur 1915)

Da der under obduktionen ikke fundet sår, som i sig selv var dødelige, blev konklusionen ifølge Dagblade, at det var brændevinen og den fysiske overlast, der tilsammen havde kostet Ludovika livet.

Dom

Kriminalrettens dom lød på 3 års tugthus til Peter Ulrik Sørensen. "Kriminalretten dømte Sørensen for Vold, idet den ikke mente, at han havde villet dræbe hende og heller ikke kunde forudse Døden, som en rimelig eller ikke usandsynlig Følge af Voldshandlingen." (citat: Social-Demokraten, 24. februar 1915)