Hvor og hvor ofte mødes en læseklub?

Læseklubber kan mødes på bibliotek, privat eller i offentlige rum.

Hvor mødes en læseklub?

Der er ingen regler for, hvor en læseklub mødes. Det kommer an på, hvor der er plads til, at man mødes, og hvilke rammer man vil have for læseklubben.

Er man interesseret i at sidde i på biblioteket, fx i udlånet eller i et særligt læseklublokale, så kontakt og spørg en vært på det givne bibliotek. Så kan værten hjælpe jer med at finde ud af, om det kan lade sig gøre. Vi anbefaler, at I spørger biblioteksværten, om det overhovedet er en mulighed, inden I lægger jer fast på en mødedag og et mødetidspunkt.

Hvis der ikke er plads på biblioteket, kan I overveje, om I skal mødes hjemme hos en af jer – måske kan værtskabet gå på skift. Men I kan også mødes, fx på caféer, i en park, på i skoven eller på arbejdspladsen.

Hvor ofte mødes en læseklub?

De fleste læseklubber mødes en gang om måneden, men hver enkelt læseklub kan frit fastsætte mødefrekvensen efter lyst og behov.

Fx mødes nogle klubber hver 6. eller 8. uge. Enten for at læseklubmedlemmerne mulighed for at læse andre bøger end dem til læseklubben, eller fordi de har for travlt til at læse en bog om måneden