Hvad læser Iben Mondrup

Iben Mondrup er aktuel med romanen Tabita, vi har spurgt hende hvad hun selv læser:

Hvilke bøger har gjort størst indtryk på dig det seneste år og hvorfor?

Jeg læser mange bøger, men en af dem, jeg husker bedst fra det forgangne år, er Gabriel Tallents ”Min kæreste elskling”. Det er Tallents debutroman om den 14-årige Turtle, som bor isoleret sammen med sin far ved den nordcaliforniske kyst efter morens død.

Det er en voldsom og meget organisk fortælling, gennemsyret af fugtig natur og fordærv, som handler om en fars svigt og vold mod sin datter, ja, i bund og grund om, hvordan børn altid er overladt til de voksnes forgodtbefindende. Men heldigvis har pigen Turtle noget i sig, som ikke giver op, og en evne at overleve sin skæbne på ren og skær vilje. Faktisk har bogen været en inspiration i mit arbejde med romanen ”Tabita”. Tabita slægter Turtle lidt på. Hun kommer gruelig meget igennem, men hun kan ikke knækkes, dertil er hun for meget sig selv.

En anden fantastisk bog, jeg har læst, er Helene Thiesens ”For flid og god opførsel”. Også den bog har været en kilde til inspiration. Thiesen var et af de grønlandske børn, som i starten af 50'erne blev sendt til Danmark for at blive fordanskede, og som efterfølgende kom til at bo på børnehjemmet i Nuuk uden egentlig kontakt til sin familie, der også boede i byen. Thiesen skriver usentimentalt og har en formidabel hukommelse, som gør det muligt for os at forstå omfanget af konsekvenserne af datidens udviklingspolitik i Grønland, som børnene betalte prisen for.

Hvilken litterær helt havde du som barn?

Jeg havde ikke en enkelt helt, men mange igennem årene. Jeg nævner i flæng: Enid Blytons De fem, især drengepigen Georg, som jeg identificerede mig ret meget med. Og den særlige dreng Silas fra Cecil Bødkers bøger om Silas, som ingen voksne rigtigt kunne bestemme over.

I det hele taget har jeg været glad for børne-helte, som unddrog sig de voksnes magt.

Hvordan finder du frem til de bøger du læser?

Jeg læser både anmeldelser og omtaler for at finde bøger, der interesserer mig. Meget ofte er det sådan, at hvis jeg først er blevet glad for en bog, så fortsætter jeg med at læse et helt forfatterskab. Sådan var det f.eks., da jeg læste Per Pettersons ”Ud og stjæle heste.” Jeg elskede den bog og måtte bare have mere af det gode stof. Petterson fandt jeg efter at have læst min all time store helt Knut Hamsun en tid. Han har heldigvis skrevet et hav af bøger, og jeg har stadig nogle til gode. Faktisk kunne jeg også nævne ”Mænd i min situation” som en af de bedste bøger, jeg har læst i indeværende år. Nå ja. Når jeg så er i gang med et forfatterskab, undersøger jeg, hvem der nævnes i sammenhæng med den pågældende forfatter. Jeg tror faktisk, det var min optagethed Hamsun, der fik mig i gang med at læse Tomas Espedal og derefter en række andre læse norske forfattere. Petterson selvfølgelig, Jon Fosse, Gulliksen, Vigdis Hjort, Wassmo, som jeg allerede havde læst som helt ung, og så videre og så videre.

Hvorfor læser du bøger?

Jeg læser først og fremmest for at blive klogere. Ikke bare på almindelig viden, men også på, hvordan en historie kan fortælles. Fortællinger kan bygges så forskelligt op, og jeg nyder at blive overrasket, både over et plot og over, hvordan et problem kan udfoldes. Mens jeg skrev ”Tabita” var jeg meget optaget af dialoger. Hvor lidt kan man sige til hinanden i en samtale og stadig få sagt en masse? Jeg er meget vild med det, der står mellem linjerne, betoninger og ting, der er udeladt, og som fylder så meget desto mere. Men der er selvfølgelig også et element af underholdning i min læsning, jeg kan godt lide en god historie. Hvis jeg virkelig trænger til at blive distraheret, lytter jeg til lydbøger. Så hører jeg måske en thriller og lader mig trække af sted af en stor velsmurt plotmotor hele vejen igennem ti-tolv timers højtlæsning. Det er sand afslapning for mig.

Hvilken bog planlægger du at læse som den næste?

Det har jeg ikke bestemt mig for endnu. Og det er jo det gode. Jeg kan læse hvad som helst, det er bare at vælge.