Bibliotekaren finder favoritter på E-Reolen 5

Flemming Enevold læser Henning Jensen

Biografi om Henning Jensen

I de senere år har der været meget run på litterære biografier - specielt når de handler om kendisser. 

Jeg tager her fat i Henning Jensens selvbiografi: Gennem glasvæggen, som for knap et år siden blev udgivet på Gyldendal.

Stress-angst-depression

At jeg selv ønsker, at læse den, er begrundet i, at jeg synes Henning Jensen er en formidabel skuespiller, men også i, at jeg beundrer den åbenhed hvormed han i bogen tager fat i rækken af lidelserne stress, angst og depression.

På mange fronter i det danske samfund er der længe blevet arbejdet på at fjerne det tabu, som disse lidelser tidligere har været omgivet af.  

Istedet for, som tidligere tiders kunstnerbiografier, at fortælle op og ned af døre og stolper om deres successer - får man som læser her en fortælling om, hvordan Henning Jensens liv og karrierre har formet sig i skyggen af, at han i perioder har lidt af en invaliderende depression.

Hvorfor syg ? Hvordan rask ? 

Udover de mange hudløst ærlige beskrivelser af sine oplevelser med sygdommen, fortæller Henning Jensen i sin bog om egne reflektioner i forhold til, "hvorfor" han er blevet syg og ikke mindst "hvordan" han kan blive helbredt: Hans private jagt på lindring.

Det sker ved hjælp af tilbageblik på barndom, indlæggelse og hans løbende kontakt til behandlere og øvrige netværk.   

Lån på bog - ebog - lydbog (oplæser Flemming Enevold)