© Nobel Media. Foto: Alexander Mahmoud

Dette land har vundet flest Nobelpriser

30.11.20
Frankrig er den nation som har flest Nobelprismodtagende forfattere, og var engang udråbt til Europas litterære centrum. Vi guider dig igennem et udvalg af de franske litteraturprismodtagere og deres værker.

Tekst: Ditte Godske Jensen, litteraturformidler

Alfred Nobel ønskede i sit testamente, at nobelpriserne blev tildelt de mest værdige uden hensyn til nationalitet. Ser man dog netop på nationalitet, tegner Vesten sig for langt de fleste nobelprismodtagere i litteratur. Frankrig står som altoverskyggende vindernation, som hjemland for 14 af de i alt 117 pristagende forfattere: Sully Prudhomme (1901), Frédéric Mistral (1904), Romain Rolland (1915), Anatole France (1921), Henri Bergson (1927), Roger Martin du Gard (1937), André Gide (1947), François Mauriac (1952), Albert Camus (1957), Saint-John Perse (1960), Jean-Paul Sartre (1964), Claude Simon (1985), J. M. G. Le Clézio (2008) og senest Patrick Modiano (2014).

Tilmeld dig bibliotekets artikelserie om Nobelprisen i Litteratur og få flere spændende artikler direkte i din mailbakke. Læs mere og tilmeld dig via bibliotekets hjemmeside (link)

En europæisk affære

En del af forklaringen på nobelsuccesen hviler i Frankrigs og fransk kulturs status fra renæssancen og langt op i det 20. århundrede. Gennem lange perioder er Frankrig blevet udråbt som Europas kulturelle og litterære centrum, og det franske sprog er blevet talt af den europæiske elite og ikke mindst bredt ud via de franske kolonier. Som det ses af pristagerrækken, tilfaldt nobelpriserne Frankrig med jævne mellemrum frem til slutningen af 60’erne, hvor der begynder at være længere mellem tildelingerne. Dette kan hænge sammen med, at Det Svenske Akademi derfra anlagde en mere global horisont, efter at det i mange år fik kritik for at gøre prisen til en europæisk affære. 

Finkultur og elite

Flere af de franske prismodtagere var aktive som andet end forfattere - især inden for filosofi og samfundsdebat. Dette gælder bl.a. Anatole France der også var journalist og samfundsdebattør. I begrundelsen for Frances pris fremhæves hans ”ædle stil”. Dette afspejler akademiets mere konservative tilgang til litteraturen, hvor finkultur og elite blev belønnet, heriblandt France og de franske nobelpristagere forud for ham – Prudhomme, Mistral og Rolland. Stift bekendtskab med eller genbesøg Frances mest populære værk ”Dronning Gaasefod” (1893).

Se flere bøger af France på bibliotekets hjemmeside (link) 

Samfundskritikerne

Camus og Sartre er de mest kendte, franske nobelpristagere og indbegrebet af moderne fransk litteratur og tænkning i kølvandet på Anden Verdenskrig. I deres bøger ligger absurditeten og døden hele tiden på lur. Nobelprisen og dens prestige var dog ikke noget, som de to samfundskritiske herrer var videre begejstrerede for. Camus skrev bl.a. i et brev til sin tidligere lærer, at han hverken ønskede prisen eller lagde noget særligt i den slags hædersbevisninger. Sartre beder direkte Nobelkomiteen om at fjerne hans nominering, og da han alligevel tildeles prisen, afviser han formelt prisen, da han ikke ønskede at ændre sin position som uafhængig forfatter. Start med stil med tre genudgivelser af Camus med nye, elegante og matchende omslag.

Se flere bøger af Camus på bibliotekets hjemmeside (link)
Se flere bøger af Sartre på bibliotekets hjemmeside (link)

Modiano hvem?

Da Patrick Modiano blev annonceret som vinder i 2014, var der stort set ingen uden for Frankrig der vidste, hvem han var. I hjemlandet var og er han både folkekær og læst vidt og bredt. De danske biblioteker var derfor i 2014 i massiv mangel på Modianos forfatterskab, men det er der heldigvis lavet om på siden. Modianos stil er korte, letlæselige og absolut læseværdige romaner som oftest handler om erindring og tid, og hvis hovedpersoner traver Paris’ gader og stræder tynde. 

Se flere bøger af Modiano på bibliotekets hjemmeside (link)