En tur på Strøget

G. E. C. Gad åbnede sin boglade i Vimmelskaftet 32 oktober 1855. Inden åbningen var der folk, der frarådede Gad, at ligge forretningen der, da beliggenheden var for afsides. Denne advarsel er Henning Valeur Larsen afsæt til fortællingen om Strøgets udviklingshistorie i jubilæumsskriftet "En tur på Strøget".

Vimmelskaftet 32. Foto: Sune Hundebøll, 2023.

"Strøget, byens vigtigste færdselsåre for fodgængere, kendes først i sin fulde udstrækning, fra Kongens Nytorv til Rådhuspladsen, i tiden efter det første Christiansborgs og byens brande i henholdsvis 1794 og 1795", skriver Jens Fleischer i "København", 1985.

"Strøget har ikke altid været Københavns vigtigste færdselsåre, alene af den grund, at det er blevet til i etaper. Nygade blev først anlagt i 1691, Frederiksberggade i 1729 - og Østergade betød ikke noget videre for Kongens Nytorvs anlæggelse i 1670; egentlig blev den først strøggade omkring 1750, da "Frederiksstaden" voksede op."
(citat: Henning Valeur Larsen: "En tur på Strøget".)

Sort hvid foto af gadeforløb Østergade. Foto: Paul Fischer/Kbhbilleder.dk, ca.1890 – 1930.

Detalje på Metropol-bygningen. Frederiksberggade 16.

Et kendetegn ved et strøg er at der spadseres. Og Strøget i København blev i 1962 ophøjet til gågade. Strøget strækker sig over en strækning på 1,1 kilometer og består af gaderne: Frederiksberggade, Gammeltorv, Nytorv, Nygade, Vimmelskaftet, Amagertorv og Østergade.

"At der kom gang i spadsereturene skyldtes vel først og fremmest de forbedrede brolægnings- og rendestensforhold, som gennemførtes i samarbejde med den geniale, fransk-svejtsiske ingeniør Jean Marmillod i århundredets [1700-tallet] sidste trediedel."
(citat: Henning Valeur Larsen: "En tur på Strøget".)

"Tidligere i tiden var butikkerne kun til at skelne fra almindelige lejligheder ved skiltene og lidt vareprøver i vindueskarmene. Gradvis forandredes nu dette forhold. Der kom direkte adgang fra gaden, spejlglasvinduer, udstillingskasser og meget mere. Indendørs fandt man loftsbelysning, diske, reoler og skabe samt skillerum med store ruder. I 1804 skrev "Nyeste Skilderi af Kiøbenhavn", at "en af de Ting, der udmærker det nye Kiøbenhavn fra det gamle, er Boutiquer"."
(citat: Henning Valeur Larsen: En tur på Strøget)

Betegnelsen dækkede gaderne fra Kongens Nytorv til Gammeltorv. Navnet henfører formentlig til tidens trend blandt bedsteborgerne, hvor man spadserede frem og tilbage på Ruten, eller som H. C. Andersen formulerede det i 1836: "Op og ned ad Østergade gaaer man! "Seer Du, det er Digteren!" hviske Damerne, og saa "skaber man sig"."

Betydningen af Ruten ændres sig i løbet af 1800-tallet og kom, ud over en del af det senere Strøget, til at indbefatte strækningen ud til Langelinie via Bredgade.

"Lidt gode Klæ’er paa og et Par ny Glacé,
en Port’monix med et Par Kroner i,
og saa en Tur paa Strøget mellem 2 og 3 -
se det er Kjobenhavnerpoesi!"
(citat: Viggo Schiørring "Hyggelige gamle København".)

Betegnelsen Strøget vinder frem i slutningen halvdel af 1800-tallet. Udtrykket bruges f.eks. i Frederiksberg Morskabsteaters sommerrevy i 1876.

"Når de unge københavnerinder yndede en strøgtur, kunne de altid skyde skylden på butikkerne. Det mandlige køn kom der vist mest for at se på de unge damer. Strøget var byens stævnemødegade. Det fremgår til mere end overflod af litteraturen lige fra Poul Chievitz til Andreas Vinding. Man havde altid en chance for at møde den udkårne."
(citat: Henning Valeur Larsen: "En tur på Strøget".)

"Det hele Liv, ret som det staaer
Og gaaer,
Kan findes paa en simpel Promenade
Igjennem Østergade.
— Først stirre vi med Barnets Drømmeblik,
Paa al den smukke Stads i Hois’s boutik.
O hvilken verden! skjøn og underfuld;
Hvor straaler den med deiligt Glimmer-Guld!"
(citat: H. C. Andersen "Østergade, poetisk betragtet")