Vandkunsten
Vandkunsten er et stednavn, der kan sætte fantasien i gang. Boede her en vandkunstner, eller stod her et særligt flot springvand? Eller er det en sammentrækning af vanvid og kunst?
Af Sune Hundebøll
Benævnelsen Vandkunsten kendes tilbage til Christen III's tid, hvor stavemåden var "Vaterkonst", der blev nævnt i en befaling til en lensmand i 1539. I 1547 omtales en gård ved "Waterkunstenn". Navnet sigter til et pumpeværk, der pumpede vand op til Københavns Slot.
Inden der blev bygget et pumpeværk, som forsynede slottet med vand, var der en vandmølle og en vandmølledam på stedet. Det er usikkert hvor den tidligste vandmølle var placeret, men en udgravning i 1870 viste, at møllen i den senere middelalder lå hvor huset Vandkunsten 3 i dag står.
I ældre dansk har vandkunst rigtignok betegnet springvand, men ifølge Bent Zinglersen er det har Vandkunsten her en anden betydning: "Helt tilbage i middelalderen lå der på dette sted en vandmølle og en stor vandmølledam, der gennem et system af møllegrave fik vand fra omegnes vandløb. Senere er der anlagt et pumpeværk, som førte vand fra dammen op til en solid trærende, og videre over kanalen til kongens slot. Ved de store omlægninger af fæstningen i 1600-tallet blev vandet så forurenet, at mølledammen måtte nedlægges og dermed også pumpeværket, som benævntes vandkunsten. Efter at stedet i længere tid havde henligget som losseplads, blev Vandkunsten i 1684 gjort til fisketorv, og 1880-87 tjente det kønne lille torv over den opfyldte mølledam som loppetorv!"
(citat: "Københavnske gadenavnes historie" af Bent Zinglersen, 1979.)
I 1880'erne, hvor der var loppemarkeder på Vandkunsten, blev området kaldet Lusetorvet eller Loppetovet. Grunden til at Vandkunsten er bred nok til at betegnes et torv, skyldes ifølge PO at kongen i 1673 bestemte "at Torvet, Vandkunsten, herefter skulde henligge ubebygget til Kongens og Stadens Tjenste; der var nemlig opstaaet Strid mellem Grundejerne om, hvem Pladsen tilhørte, og da en Commission havde tilkendt det meste af Pladsen til Gert Piper, afstod han den til Kongen."
(citat: "Vandkunsten" af O. C. Nielsen, 1933.)
Storme på København
Svenskerne belejring København fra 11. august 1658 til 27. maj 1660. Natten mellem den 10. og 11. 1659 februar stormede de svenske tropper byen. Hovedstormen fandt sted omtrent hvor Vandkunsten ligger. Det erindres på en mindetavle på bygningen Vandkunsten 10.
Teksten på tavlen er: "HVOR DETTE TORV NU ER / VAR I ÆLDRE TIDER STADENS GRÆNSE / MOD KALLEBODERNE / HER AFSLOG KIØBENHAVNS BORGERE / OG DANSKE STUDENTER / NATTEN IMELLEM / D. 10de & 11te FEBRUAR 1659 / UNDER KONG FREDERIK DEN 3die / GENERALSTORMEN PAA KIØBENHAVN / DA DEN SVENSTE KONG CARS DEN 10de GUSTAV / VILDE ERROBRE DANMARK"
Over mindetavlen ses et relief af Frederik III.
Springende vand
Senere er der kommet vandkunst på Vandkunsten. I 1910 kommer det springvand der stadig står på pladsen. Springvandet "Vandkunst" er opført efter tegninger af Johannes Magdahl Nielsen. På springvandet ses fire fiskehoveder er spytter vand ud.
"På trods af monumentets prunkløshed – stilen viser træk af den danske udgave af art nouveau kaldet "Skønvirke" – har det indtaget en naturlig position på den hyggelige plads midt i byens hjerte. Hele anordningen lader tanken hen på en bybrønd med håndpumpe."
(citat: "Skulpturer i København", 1999)
På kummen ses teksten: "I MIDDELALDEREN EN MØLLEDAM / CHRISTIAN DEN TREDJE OPFØRTE HEN ER VANDKUNST / CHRISTIAN DEN FJERDE ANLAGDE EN FÆSTNINGSVOLD / FREDERIK DEN TREDJE, 10-11 FEBRUAR ANNON 1659 / CHRISTIAN DEN FEMTE ANLAGDE TORVET / 1910 OPFØRTES DENNE BRØND"
2 X før og nu foto
