Årets klassiker: Leif Panduro

Leif Panduro (1923-1977) var en af de mest produktive forfattere i sin tid og er kendt for sin sprudlende fortælleglæde og sit humoristiske bid, som det for eksempel kommer til udtryk i tv-serien ”Huset på Christianshavn”. Men hans brod stikker langt dybere end som så, når han i sine litterære hovedværker som ungdomsromanen ”Rend mig i traditionerne” udstiller samfundets normer og regler og lader hovedkarakterens iboende galskab få kraft til at ridse lidt i normalitetens fernis.

Hvorfor er Leif Panduro udvalgt som årets klassiker?

Johan Rosdahl: "Fordi han nødigt skal gå i glemmebogen og fordi han fylder 100 år i år. Men først og fremmest, selvfølgelig, fordi hans værk indeholder den mest præcise beskrivelse af den tidlige velfærdsstats mennesketyper, især det pæne borgerskabs knap så pæne sider af hykleri, forstillelse og tvivlsom moral. Panduro kan skildre det så vi gyser og føler os ramt."

Rikke Rottensten: "På nogle punkter kan man kalde Panduro en atypisk klassiker, fordi hans værker ikke kun er i bogform. Ikke desto mindre er han den måske mest væsentlige beskriver af Danmark i de tidlige, lykkelige og udadtil harmoniske årtier af det nye velfærdssamfund. Panduro skriver om den øvre, privilegerede middelklasse, der faktisk i høj grad står for fremdriften i samfundet i de år. Men det særligt interessante ved ham er jo, at han skriver på tidens ny massemedie: TV. Og derfor når han ud i en helt unik og vild grad til alle danskerne med sine værker. De bliver skelsættende, de definerer tidsånden, og lægger gaderne over hele landet øde. Panduro er en på alle måder moderne klassiker. "
 

Hvad gør Leif Panduros forfatterskab aktuelt for læsere i dag?

Johan Rosdahl: "Netop den afsløring af pænheden og normaliteten som er med til at kalde ham Danmarks National-psykiater. Og så har han en sproglig opfindsomhed og præcision der rammer hver gang!"

Rikke Rottensten: "Hans forfatterskab er selvsagt meget tidsbundet. Han skriver direkte ind i den tid, værket udkommer i. Det gør selvfølgelig, han kan være svær at læse for yngre generationer. Men han har på en helt unik, tidspræget og autentisk måde beskrevet en tid, der har præget os i dag mere end mange andre epoker. Hans fokus på og kredsen om forskellen på det ydre og det indre liv er også interessant set med nutidens perspektiv. Hans personer er virkeligt dårlige til at håndtere deres sårbarhed, forvirring og skrøbelighed. De taler meget psykologi og mental udvikling, men det er som om det aldrig rigtig hjælper dem. Som om det også er en del af et image, en tidsånd og noget "man" bare skal gøre. I dag taler vi om en ungdom i mental krise, dengang var det de voksne, de midaldrende, der havde alle problemerne. Men det intense fokus på, at noget er galt - uden rigtig at kunne sige, hvad den magiske trylleformular, der kan gøre alt godt igen, evt. kunne være - den er den samme." 

Hvilken tilknytning har Leif Panduros forfatterskab til København?

Johan Rosdahl: "Panduros værker er knyttet til samtiden, ja faktisk kan man kalde bøgerne ekstremt tidsbundne, men det er ikke København der afgør dette."

Rikke Rottensten: Han skriver med få undtagelser herfra og bor og agerer også i Storkøbenhavn. Hans tv-spil foregår i høj grad i byen. Personerne bor som regel i de nærliggende, velhavende forstæder, men som de fleste af de, der bor i de områder dengang, tager de ind til byen for at arbejde på tegnestuer, medier og kontorer. Det er her i København de om aftenen frekventerer barer eller værtshuse for at drukne problemerne, mødes med hinanden og falde ned efter arbejdet og inden de skal hjem og møde de privat udfordringer. For udfordringer har de på alle fronter - både ude og hjemme. 

Hvad er det for et København, vi møder i Leif Panduros bøger?

Rikke Rottensten: "Det er et blandet København - som byen var dengang. Panduros personer tilhører dem socialklasse, der i stor stil er flyttet ud af det indre København, ud til forstæderne. Den Indre by er derfor nu et sted, man arbejder, tager ind til, men som ellers bebos mere af unge studerende, bohemer - og også ældre, men de er ikke så fremtrædende her. Personerne repræsenterer det, man klichefyldt kunne kalde den gode smag. De bor smukt, er velklædte, velholdte, men måske netop derfor triltrækkes af de af det andet København kan tilbyde dem. Inspirationen og fascination af de unge der nu bor i den indre by, deres nye ideer og livsformer. Af værtshusene og deres brogede persongalleri af alkoholikere, forretningsfolk der bare vil væk fra deres kedelige, heteronormative liv og for mændenes vedkommende kvinder, som tilbyder en anden opmærksomhed end den, deres kriseramte hustruer har overskud til at give dem. Det er i høj grad et datidens København, genkendeligt for den der husker tiden og byen af dengang - som mig selv, der er barnefødt og opvokset i Indre By. Magien og fascinationen i Panduros TV-spil var netop det genkendelige. Men for nutiden er det et København af igår. Et København som er helt væk i dag, som gentrificeringen og turismen har taget livet af." 

Johan Rosdahl: "Det er netop kvaliteten, at miljøerne i hans bøger er genkendelige, men ikke til at placere i en konkret virkelighed, som f.eks. København."

Hvilken af Leif Panduros bøger skal man begynde med at læse, hvis man ikke har fået taget hul på hans forfatterskab, og hvorfor?

Johan Rosdahl: "Man kan jo tage bøgerne i den rækkefølge der er i et menneskes liv og begynde med Rend mig i traditionerne (1958) som er den utilpassede pubertetsungdoms roman og fortsætte med De Uanstændige og Øgledage (1960-61). Og så kan man gå videre til de bøger der handler om den midaldrendes (mands) problemer med identiteten, som f.eks. Den gale Mand (1965). Har man mulighed for ikke bare at læse, men også se hans tv-spil, så er det et besøg værd. Leif Panduro er klassiker fordi vi hele tiden kan finde nye vinkler i hans værk  -  og fordi det vi finder peger på forhold og problemer som stadig er aktuelle."

Rikke Rottensten: "Af bøger vil jeg nok sige "De uanstændige", selv om den sikkert vil virke meget speciel og nok også moralsk temmelig udfordrende i 2023. Men ellers vil jeg pege på de to tv-spil "I Adams verden" og "Farvel Thomas", begge er udgivet i bogform også."