Ny afrikansk litteratur

De senere år er en ny generation af afrikanske forfattere begyndt at slå igennem internationalt. Marie Ørum Wikman fra Sydhavnens Bibliotek ser nærmere på den nye generation af forfattere – som Chigozie Obioma og Teju Cole – med rødder på det afrikanske kontinent

På Sydhavnens bibliotek har vi de seneste måneder haft en udstilling, som vi endte med at kalde “Litteratur med rødder på det afrikanske kontinent”. De senere år er en ny generation af afrikanske forfattere begyndt at slå igennem internationalt, og med udstillingen ønskede vi at drage dem i fokus lokalt på vores bibliotek. Tager vi det enorme afrikanske kontinent, giver det vel nok sig selv, at der findes stor variation indenfor det, vi kender som afrikansk litteratur. Men hvilke dele af litteraturen er det, der slår igennem internationalt og bliver tilgængelig i dansk oversættelse? Det måtte vi i gang med at undersøge. Tanken med dette indlæg er, at vi måske kunne inspirere andre til at kaste sig over noget af al den gode litteratur, vi fandt frem til.

En yngre generation af forfattere med rødder på det afrikanske kontinent

I udstillingen valgte vi at inddrage et udvalg af forfattere, som op gennem anden halvdel af det 20. århundrede gav en vigtig stemme til deres samtids koloniale og postkoloniale problemstillinger. Det drejer sig eksempelvis om Chinua Achebe fra Nigeria, Mongo Beti fra Cameroun, Ngugi wa Thiong’o fra Kenya og fra Sydafrika forfattere som Nadine Gordimer og J. M. Coetzee, som skriver sig ind i konflikter relateret til landets apartheidhistorie. Først og fremmest ønskede vi imidlertid at give plads til en yngre generation af forfattere. En væsentlig tendens blandt denne generation af forfattere er bestræbelsen på at bryde med snævre forestillinger om, hvad Afrika og afrikansk litteratur er, og skabe mere tidssvarende udtryk for deres erfaringer og de sociale og politiske virkeligheder, de lever i. Det var særligt denne litteratur, vi gerne ville have op på udstillingshylderne.

Der findes masser af spændende litterær aktivitet blandt den yngre generation af forfattere på det afrikanske kontinent. Et godt eksempel er det transafrikanske litteraturnetværk KWANI og medstifteren, den kenyanske forfatter og aktivist, Binyavanga Wainaina. Netværket har base i Nairobi, Kenya, men henvender sig mere bredt til et yngre afrikansk publikum gennem litterære arrangementer, forfatterworkshops og forskellige former for publikationer. I vores søgen efter litteratur til vores udstilling fandt vi dog ud af, at den litteratur, der slår igennem internationalt, typisk er skrevet af forfattere, som bor og arbejder i Nordamerika og Europa. Det er en litteratur, som i højere grad henvender sig til den vestlige læser, og det er da også her, vi finder de danske oversættelser. Begrænsninger i forhold til tilgængelighed til trods, så venter der mange rigtig gode læsoplevelser. Lad os se nærmere på to af dem: Chigozie Obiomas debutroman ”Vi var fiskere” (på dansk i 2016) og Teju Coles gennembrudsroman ”Åben By” (på dansk i 2014). Begge er skrevet af forfattere med nigeriansk baggrund, og bevæger sig i to umiddelbart forskelligartede retninger.

Chigozie Obiomas ”Vi var fiskere” og Teju Coles ”Åben by”

”Vi var fiskere”, foregår i byen Akure i Nigeria og er en gribende fortælling om broderkærlighed. Med 1990’ernes politiske uroligheder som bagtæppe oplever vi de stridigheder og tragedier, der overgår familien, gennem fortælleren, den tiårige Benjamin, som forsøger at begribe og navigere heri. I et billedrigt sprog beskrives eksempelvis det had, der sniger sig ind i familien: ”Hadet er en igle: En ting, der klæber til ens hud; suger næring og dræner ånden for saft og kraft. Det får folk til at forandre sig og slipper dem ikke, før det har suget den sidste dråbe fred ud af dem”; Og samtidig det flygtige håb, som Benjamin klynger sig til: ”Håbet var en haletudse: Den ting, som man fangede og tog med sig hjem i en dåse, men som døde efter kort tid, selvom man havde puttet den i den rigtige slags vand”.

I ”Åben by” følger vi Julius, en ung psykiater af nigeriansk-tysk afstamning, rundt på hans endeløse gåture i New York. Bogen tager en mere intellektuel form og består i vid udstrækning af Julius’ iagttagelser og refleksioner over byen, dens historie, de mennesker, der bebor den, og også hans eget liv. Romanen handler om altings forbundethed i en globaliseret verden, om menneskelige møder og om følelsen af ensomhed: ”Synet af store menneskemængder der skyndte sig ned i de underjordiske gange blev ved med at forekomme mig besynderligt, og jeg følte at hele menneskeheden, presset af en dødsdrift der gik imod ethvert instinkt, ilede af sted ned i bevægelige katakomber. Over jorden var jeg sammen med tusindvis af andre i deres ensomhed, men i subwayen, når jeg stod helt tæt på fremmede mennesker, skubbede og blev skubbet for at få plads og pusterum mens vi alle gennemspillede uerkendte traumer, intensiveredes ensomheden”.

Immigrationslitteratur

På den ene side har vi Obiomas ”Vi var fiskere”, hvor handlingen er forankret på det afrikanske kontinent og i den (post-)koloniale historie. Andre eksempler herpå er de to familiesagaer Chimamanda Ngozi Adichies ”En halv gul sol”, en fortælling om to søstre under biafrakrigen i Nigeria i 1960’erne, og Yaa Gyasis ”Hjemfærd”, der følger to halvsøstre og deres efterkommere gennem adskillige generationer i Ghana og USA. Men der er eksempelvis også rå storbyberetninger, som Kgebetli Moeles roman ”Værelse 207”, der foregår i Johannesburg, Sydafrika, og Brian Chikwavas novelle ”Et øjeblik på 7th Street” i Harare, Zimbabwe.

På den anden side har vi Coles ”Åben by”, der skriver sig ind i den genre, som kendes som immigrationsromanen. Det er også her, vi finder størstedelen af den litteratur, der oversættes til dansk. Andre eksempler er de to romaner Adichies ”Americanah” og Taiye Selasis ”Gå væk Ghana”. Her centrerer fortællingerne sig om immigranttilværelsen i USA hos henholdsvis en ung kvinde fra Nigeria og en familie med ghanesiske rødder. Og mens spørgsmål om identitet og race i ”Åben by” indlejres på en mere underspillet måde i Julius’ møder med andre på hans gåture gennem New York, så stiller Selasi og særligt Adichie skarpt herpå. Afslutningsvist skal vi desuden nævne to helt nye udgivelser af danske forfattere med henholdsvis somalisk og marokkansk baggrund: ”Et andet menneske, et andet liv” af Sofie Jama og ”Ash-Shaheed [Vidnet]” af Jamal Bendahman.

I vores søgen efter ny afrikansk litteratur i dansk oversættelse, fandt vi mange spændende bøger af høj litterær kvalitet. Nu skulle vi blot sætte dem op på udstillingshylderne til inspiration for lånerene på vores bibliotek. Nedenfor deler vi en række links med jer, hvor I kan klikke jer direkte ind og bestille bøgerne. Der er masser at kaste sig over, og med tiden kommer der forhåbentlig endnu flere. God fornøjelse!

 

”Selv om Wainainas essay [”How to write about Africa” fra 2006] i dag er ti år gammelt, så er det stort set ligeså aktuelt og rammende som det var dengang, mener Bodil Folke Frederiksen, der forsker i afrikansk litteratur og kultur på RUC: »Der er nogle exceptionelt sejlivede stereotyper, der fortsætter med at definere, hvad vi forventer os af afrikansk litteratur. Og de er svære at komme uden om for den unge afrikanske forfattergeneration«, fortæller hun” (Information 07/05/2016 ”Ny afrikansk litteratur gør op med gamle stereotyper” af Anna Raaby Ravn).

”Og der er vel ingen tvivl om, at den litterære fødekæde trænger til et kritisk eftersyn. Ikke kun af hensyn til de forfattere, der ikke kan/ vil leve op til den vestligt-hvide opfattelse af, hvad der er ’rigtig’ afrikansk litteratur, men da også af hensyn til det globale publikum, hvis smag udvikles og nuanceres, efterhånden som vi får gnavet os gennem den ene immigrantroman efter den anden” (Politiken.dk 29/12/2014 ”Der skrives forbandet meget god litteratur i Afrika – men når det frem?” af Lise Garsdal).

Ny afrikansk litteratur
24.05.19
Spørg biblioteket