Viser hjemmesidens indhold for "Bag om København - Indre By" (59)

Med sommerens komme kan man igen købe en is, en kop kaffe eller en souvenir på toppen af Rundetaarn. Salget fra Topkiosken er imidlertid blot det seneste kapitel i historien om handel i det gamle tårn.

Den store majestætiske bygning på Kongens Nytorv 13 huser Danmarks største stormagasin. Det var Magasins to grundlæggere, der stod bag byggeriet af huset, der i 1893 åbnede for et begejstret og forventningsfuldt publikum.

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det, men i flere hundrede år fungerede de øverste etager af Rundetaarn som bolig for en broget skare af de mennesker, der havde deres gang her: portnere, inspektører og astronomer.

160 meter mellem Gammel Mønt og Åbenrå; det er Vognmagergade. En kort gade med husnumrene 5, 7, 9 og 11 samt 2, 8, 8B og 10. Beskeden, jo vist, men ikke uinteressant.

En juletragedie: Juleaften var der drukgilde i Vognmagergade 17. Dagen efter fandt man en kvinde liggende død. Her er sagen, som aviserne beskrev den.

Magasins juleudstillinger: Der var en tid, hvor mekaniske nisser og snelandskaber i vat kunne trække store folkemængder til Magasins julevinduer.

Du skal på meget lille byvandring fra Nørreport og Skidentorv ned gennem Fiolstræde til Skidenstræde, langs byens åbne rendestene. – og til Københavns Hovedbibliotek.

En historisk selfie fra årene omkring 1910-12 fortæller om en revolution inden for fotografiet og trækker tråde til den berømte teatermaler Carl Lund, der gang på gang overgik sig selv fra sin malersal i Rundetaarn.

Med Regnbuepladsen og Vester Voldgade i den ene ende ligger Farvergade centralt i København. Det tager ikke lang tid at gå fra ende til anden. Lidt over 150 meter er der, til gadeforløbet ændrer navn til Kompagnistræde.

Druk: Nytårsklokkerne er klinget af. Rusen og forhåbentlig tømmermændene har lagt sig, og for manges vedkommende er januar hvid, det vil sige alkoholfri.

Thesalonen i Magasin: Da Magasin i 1914 endnu engang udvidede forretningen på Kongens Nytorv, var et af de nye tiltag en thesalon med tilstødende læsesal.

En marmortavle øverst oppe i Rundetaarns Sneglegang trækker tråde til både Christian VII’s rundhåndethed, stanken af lig og ønsket om at holde sig under radaren. Og så er den hugget af en af 1700-tallets største danske billedhuggere, selv om den unægtelig hører til hans mindre kendte værker.

Rundetaarn har bygherre, baggrund og en århundredlang historie til fælles med sin genbo, Christian IV’s kollegium Regensen, der i 2023 kan fejre sit 400-års jubilæum.

Det er ikke altid respekt for kulturarven, der har kendetegnet københavnernes og turisternes besøg i Rundetaarn. Tag bare de sært hemmelighedsfulde indridsninger i sneglegangens ruder, der kan være små kunstværker af sirlighed og dermed selv en slags kulturarv.

Rundetaarn: I den aktuelle oprulning af Danmarks fortid som kolonimagt titter Rundetaarn frem i en overraskende rolle. To unge grønlændere, der blev sendt til landet i 1720’erne, mødte nemlig tårnet som et genkendeligt indslag midt i alt det fremmede.

Der går en direkte linje fra den store danske astronom Tycho Brahe, der for 450 år siden opdagede en ny stjerne i stjernebilledet Cassiopeia, til Observatoriet på toppen af Rundetaarn. Også selv om Brahe aldrig har sat sin fod i tårnet.

Rundetaarn stod på scenen, da Danmarks første revy havde premiere på Casino-teatret i København nytårsaften 1849. Tårnet medvirkede i form af en talende og syngende papfigur, der fiskede stemmer til et valg til Rigsdagen.

Den franske astronom Jean Picard vidste præcis, hvad han gik efter, da han ankom til København i august 1671. Men en tur i Rundetaarn var ikke det eneste, han fik ud af sin rejse, der foregik med bevågenhed fra selveste Solkongen.

Rundetaarn: Gennem århundreder har Rundetaarns robuste mure ydet beskyttelse til københavnere, der søgte ly mod bål, brand og bomber. Også under Anden Verdenskrig var Sneglegangen indrettet som tilflugtsrum under de allierede luftangreb.

Kort om varehuset og masser af referencer til videre læsning: Daells Varehus blev etableret af brødrene Christen og Peter Møller Daell. Firmaet begyndte som et postordrefirma efter amerikansk forbillede. Den første adresse var i Studiestræde 21.

Martin Nyrops nye rådhus, et mesterværk inden for arkitektur, blev indviet den 12. september 1905, men inden da var mange funktioner allerede flyttet ind i Københavns Rådhus.

Pistolstræde i Københavns centrum er et af de mange gadenavne der kan sætte fantasien i gang. Men hvor kommer navnet fra?

Den sidste rest af Københavns middelalderlige befæstning forsvandt sammen med volden i slutningen af 1800tallet. Der er stadig spor i byen f.eks. i gadenavnene Vester Voldgade og Nørre Voldgade. En enkelt ruin står også tilbage: Jarmers Tårn på Jarmers Plads nær Rådhuspladsen.

I 1912 udgav Nanna Videbech sine barndoms- og ungdomserindringer i bogen "Minder fra min barndom og ungdom"

Da kampsignaler for kvinders ligestilling lød over landet, tog Dansk Kvindesamfund initiativ til en tegneskole for kvinder.

Krystalgade strækker sig fra Købmagergade ved Rundetaarn til Nørregade. Navnet Krystalgade fik gaden officielt i 1818 - inden da havde den det knap så flatterende navn: Skidenstræde.

Hvad er historien bag juletræet på Rådhuset, som hvert år trofast bliver tændt 1. søndag i advent?

Den 29. oktober 1937 kunne pressen berette: "Gammel Dame myrdet i København". Den dræbte var den 72-årige blomstersælger Sofie Hansen*. Sofie Hansen blev fundet dagen forinden. Der havde hun lagt død i et døgn i sin lejlighed på Peder Hvitfeldts Stræde.

Christian 4.'s mørke side

Der er noget fascinerende ved baggårde. Det kan godt betale sig at kigge ind bag porten når det er muligt. Nogle steder gemmer der sig spændende historie eller smukke baggårdsmiljøer. Her er 3 seværdige baggårde i Indre By.

Det er ikke mange der ved runesten er - og endnu færre har set den. Men i porten ved Bispegården i Indre By findes en runesten.

Besøg digterens bolig i Magasin: Der er ikke mange der ved det, men hvis man besøger stormagasinet Magasin på Kongens Nytorv er det muligt at besøge H.C. Andersens gamle værelse.

Kunst, bøger, krig: Når politikere eller københavnere bliver spurgt af aviser om de har et tip til et ’hemmeligt sted’ i byen, så er det ofte Bibliotekshaven, der bliver fremhævet.

Hovedbiblioteket har ligget på mange historiske steder. Også nu, i den gamle forretningsgade, Krystalpassagen.

Det er min påstand at alle kender Købmagergade - og kender du ikke Købmagergade kender du ikke København. Ikke fordi Købmagergade er vigtigere end andre gader, men der er så meget historie i gaden.

Engang gik jeg på lavprisjagt i TP Musik Marked i Landemærket 3. Men så kom streamingtjenesterne. CD-salget faldt og de fleste musikbutikker lukkede. Også TP Musik Marked.

Man bestemmer ikke selv hvad man bliver kendt for: Danmarks kendteste og allermest længstlevende lejlighedssang har simpelthen fået sin egen mindeplade i Store Kannikestræde.

Kort men ikke kedelig. I Naboløs kan du handle sølv i Sølvkælderen på hjørnet af Naboløs og Kompagnistræde. Savner du lidt kuriøst japansk design i stuen, kan du finde det i Naboløs 3 hos Ohayo. På hjørnet af Snaregade kan du finde en flaske til middagen hos Husted Vin.

Mellem Rosengården og Krystalgade ligger Peder Hvitfeldts Stræde. Jeg går ofte gennem gaden på vej på arbejder på Københavns Hovedbibliotek. Når gaden ikke er gravet op, er det en hyggelig lille gade.

Pilestræde er nok mest kendt for at huse Berlingske Media A/S. Men det er absolut ikke det eneste gaden har at byde på.

I 1933 var en mystisk tyv på spil i København. Tyvens speciale var at besøge kendte københavnske restauratører om natten og forsvinde med deres tegnebog.

Sankt Gertruds Stræde er en af de korte gader i Indre By, beliggende i Rosenborg Kvarter. Knap er den startet ved Kultorvet inden gaden igen slutter ved Rosenborggade.

Stormgade har navn efter svenskens stormangreb natten mellem 10.-11. februar 1659. Her angreb svenske tropper København over isen ved Kalveboderne. Ikke langt derfra på Vandkunsten 10 hænger en mindetavle som erindring om svenskernes forsøg på at invadere hovedstaden.

Studiestræde strækker sig fra Axeltorv til Nørregade ved Vor Frue Kirke. Gaden gennemskæres brutalt af den trafiktunge H. C. Andersens Boulevard. Studiestræde rummer meget historie og spændende huse, her blot et par småretter til at pirre appetitten.

Teglgårdstræde strækker sig fra Nørre Voldgade til Sankt Peders Stræde. På den anden side af Sankt Peders Stræde fortsætter gaden som Larsbjørnsstræde.

Nogle mindeplader gør ikke opmærksom på en person, men et værk. Jeg vil overlade det til de litteraturvidenskabelige at sige om det er folkelighed eller litterær værdi, der vinder her, men værket her er hvermandseje - især for os ældre.

Vestergade er ikke nogen lang gade. Gaden forbinder Vester Voldgade med Gammeltorv og er den del af Latinerkvarteret. Vestergade er en af de ældste gader i København.

Fra Amagertorv forbi Gråbrødretorv og videre til Skindergade – der ligger Niels Hemmingsens Gade. Gaden er opkaldt efter teologen Niels Hemmingsen (1513-1600), der var præst i Helligåndskirken fra 1547 til 1553.

I baggården Østergade 24B er der opsat en mindetavle for firmaet J. Moresco. Mindetavlen fortæller bland andet, at firmet blev grundlagt 16. april 1856 af etatsråd Jacob Heinrich Moresco (1828-1906).

Fredag den 23. august 1895 mødte Anders Andersen fra Aggerbo op på Nørregades politistation, hvor politiassistent Niels Jensen ventede ham.