Foto: Victor Jones

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
50 Kr
Målgruppe
Voksne
Tilmeld
Foredrag og debat

Bag om Europa: Findes en europæisk identitet?

02.05.24
Sammen med et panel bestående af Marcus Rubin, Lars Hovbakke Sørensen og Jeppe Bentzen undersøger vi, hvad det vil sige at være europæer.

Hvad har vi til fælles ud over landegrænser og en kontinental plade?

Trods interne stridigheder og krige har fortællingen om det at være ”europæer” eksisteret i mange hundrede år. Det fungerer som en fællesbetegnelse, der synes at rumme mere end blot en geografisk placering på verdenskortet. Denne aften skal vi undersøge, hvorfor en sådan fortælling er opstået, og hvordan den er blevet forhandlet og fortolket op igennem historien. Vi sætter spørgsmålstegn ved, om det overhovedet giver mening at tale om et særligt europæisk fællesskab – ligefrem en identitet. Har en sådan nogensinde eksisteret – og kan den findes i et Europa i dag, der er præget af globalisering, stor politisk uenighed, krig og konflikter?

Mød panelet

Samtalen ledes af journalist Marcus Rubin, der er kronikredaktør på Politiken. Marcus Rubin er uddannet advokat og har tidligere været ansat i udenrigsministeriet.
I samtale med Marcus Rubin er historiker Lars Hovbakke Sørensen, som i dag forsker og underviser på professions højskolen Absalon. Lars Hovbakke Sørensen har udgivet flere værker om både dansk og europæisk historie og politik, blandt andet ”En europæisk Danmarkshistorie. Fra Oldtiden til i dag” og ”Europas historie gennem 1000 år”.
Panelets sidste deltager er europakorrespondent for Weekendavisen, Jeppe Bentzen, der skriver om aktuelle europæiske forhold, kulturliv og litteratur. Jeppe Bentzen udgav desuden bogen ”De Vingeskudte: Nye europæiske erkendelser” i 2023. 

OBS: Adam Holm har måtte melde afbud og er derfor blevet erstattet af Marcus Rubin. 

 

Københavns Biblioteker går bag om Europa

Der er europaparlamentsvalg i juni, men hvorfor ser Europa ud, som det gør i dag? Og hvor er vi på vej hen?  I løbet af fem arrangementer vil Københavns biblioteker dykke ned i fem forskellige emner, hvor vi via et historisk tilbagekig forsøger at forstå, hvordan vi nåede frem til, hvor vi står i dag og hvor vi er på vej hen. Vi kigger på desinformation, landbrug, europæisk identitet, klimaforandringer og kulturhistorie - for at gøre alle klogere på et Europa under forandring.

Læs mere og tilmeld dig de andre arrangementer i serien her

En kulturhistorisk rejse: Mandag d. 22.4. kl. 19 på Ørestad Bibliotek

Desinformationen i et historisk perspektiv: Tirsdag d. 23.4. kl. 19 på Østerbro Bibliotek

Bag om Europas klimaforandringer: Tirsdag d. 7.5. kl. 19 på Kulturstationen Vanløse

Fremtidens landbrug: Torsdag d. 23.5. kl. 17.30 på Hovedbiblioteket

 

Materialer