Bag om København: Jøder på flugt - i to dele.

I årene 1933 til 1938 strammer Danmark reglerne for flygtninges adgang til landet. I den periode flygter mange jøder fra det nazistiske Tyskland.

Lyt til Jøder på flugt del 1: 'Da Jøderne bankede på' her.
Lyt til Jøder på flugt del 2: 'Fremmede på flugt' her.

”Umenneskelig vil man ikke være, og menneskelig tør man ikke være af hensyn til konsekvenserne.” (Justitsminister K.K. Steincke)

Myndighederne gør, hvad de kan, for at begrænse antallet af jødiske flygtninge - og forhindre at de bosætter sig permanent. Som alle andre lande i Europa, frygter Danmark at blive rendt over ende af flygtningestrømme fra Tyskland - og fra de efterhånden nazistisk okkuperede områder. 

Og i 1938-1945 indfører man et decideret flygtningestop – i hvert fald for de jødiske flygtninge. Man gør alt, hvad man kan for at standse dem allerede ved grænsen. Det store røde J i deres pas, gør jobbet lettere. Sniger jøderne sig over grænsen, smides de hurtigt ud igen – og ofte direkte i armene på Gestapo.

Brugt i episoden - udover bibliotekets bøger

Musik:

Del 1: “Partizaner Lied" med Shimon Israeli og  ”Freeling ” med Chava Alberstein  fra Songs of the Vilna Ghetto, komponeret af indsatte i ghettoen under Holocaust

Del 2: "Kinderjohren yiddish song from Cracow”. Den første version er sunget af Bene Kahan, den anden af Boris Vaikhansky . Tekst og melodi er skrevet af  Mordechaj Gebirtig, der blev dræbt af nazister i Krakow.

Signatur: Coming Home Again/ Alexander Valentine/ courtesy of www.epidemicsound.com

Følg med

Podcasten er skrevet og fortalt af Berit Freyheit. Der udkommer en ny episode hver måned.

Abonner på podcasten, der hvor du ellers lytter dine podcast -  og få flere spændende fortællinger om Københavns historie og markante personligheder gennem tiderne.

Her kan du læse om, hvordan du kommer i gang med at lytte til podcast.

Nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Bag om København er til dig med interesse for Københavns historie, byens huse og livet i hovedstaden. Du præsenteres for gode bøger. Du får adgang til spændende arrangementer og bogkonkurrencer.


Nyhedsbrevet indeholder en bred vifte af artikler om byens kvarterer og historiske emner. For at komme godt omkring, vil du modtage artikler fra Københavns Museum, Rundetaarn, en rækker lokalhistoriske foreninger og vores øvrige samarbejdspartner.