I 17-1800 tallet lå alle kaserner i København placeret indenfor de gamle volde, hvilket var naturligt, idet de udgjorde forsvaret af København. Fra midten af 1800-tallet så man ikke længere på København som en fæstningsby, den militære bevogtning af volde og byporte ophørte og portene blev revet ned. Samtidig var der startet en byggeeksplosion udenfor de gamle volde, og brokvartererne opstod. Det stillede nye krav til militæret, og man begyndte, i 1881, at undersøge mulighederne for at etablere kasernearealer længere ude.