Viser hjemmesidens indhold for "Københavns historie" (249)

B93 er en ægte Østerbroklub med en lang historie. I årene efter at B93 blev stiftet, var I.C. Gandil en af de centrale personer i organisering af klubben og af idrætten i København.

Med sommerens komme kan man igen købe en is, en kop kaffe eller en souvenir på toppen af Rundetaarn. Salget fra Topkiosken er imidlertid blot det seneste kapitel i historien om handel i det gamle tårn.

Palle Sørensen dræber den 18. september 1965 fire politibetjente på Amager - i forbindelse med, at han stoppes af patruljevogne på vej hjem fra en indbrudsturné

"Han præsenterede mig for besøgende læger som Frøken Halv-Doktor, og fandt i alle mulige ting udsættelser, endog i min meget enkle klædedragt, og efterhånden genlød det fra mine venner og bekendte citater og udtalelser, som det havde moret ham at udforme over mig."

Stormen på Børsen og senere samme år slaget på Grønttorvet det tætteste Danmark er kommet en egentlig rød revolution.

Da Victoria Benedictssons store roman Penge udkommer i 1885, mødes den af stor ros fra anmelderne. De kalder den "den fremmeste blandt årets svenske romaner" og "et af de mest betydningsfulde bidrag til vores moderne litteratur."

"Jeg vil være berømt, ellers bryder jeg mig ikke om at leve!" Hans Christian flytter hjemmefra – meget langt hjemmefra. Han vil blive til noget... noget stort!

Truslen fra britiske fly slukker byens lys. Lige pludselig forholder københavnerne sig til beskyttelsesrum, mørklægning og varslingssirener.

3 fra bogstakken: Indtil videre har denne sommer budt på flere dage til læsning end til strandture. Så er det godt, at der er rigeligt af bøger at tage af. Jeg har smidt en krog i strømmen af nye titler på bibliotekerne og har trukket tre spændende titler i land.

Solen blinker i vandet. Det er sommer i København, og det betyder badeliv, vaffelis og gyset, når man hopper i havnens kølige vand. Som københavnere i mange generationer gjorde. Indtil havnen blev så beskidt, at man ikke engang ville bede skolebørn hoppe i længere.

Det var frygteligt at se passagerne kæmpe for livet og høre deres foruroligende skrig. På dette tidspunkt var havet én stor masse af mænd, kvinder og børn, som kæmpede for at få luft og kvaltes i vandet.

Bag om Københavnerhistorikerne: Forfatteren Kåre Lauring er historiker og fotograf. Han står bag en række fotobøger om Københavns historie, og har desuden beskæftiget sig med mange forskellige sider af søfartshistorien.

Den store majestætiske bygning på Kongens Nytorv 13 huser Danmarks største stormagasin. Det var Magasins to grundlæggere, der stod bag byggeriet af huset, der i 1893 åbnede for et begejstret og forventningsfuldt publikum.

Denne episode handler om børn og arbejde – børnearbejde i slutningen af 1800-tallet.

Vesterbro Lokalhistoriske Forening og Arkiv: En sjælden gang i mellem er der åbent i porten til Hedebygade 30 A. Fra porten kan man komme til baghuset, hvor Tove Ditlevsen havde sin barndom på 4. sal. I porten hænger der en flot mindeplade af plexiglas, der er lagt over to af digterens håndskrevne digte ”Skellet” og Længsel”. Mindepladen er opsat af Arbejdermuseets Venner i 2002, hvor Tove Ditlevsen ville være fyldt 85 år.

Du hører om en stinkende by, med åbne kloakker og rendestene fulde af lort – så dybe, at børn kan drukne i dem.

Istedgade overgiver sig aldrig... og dog. Vi er tilbage på 60'erne og 70'ernes Vesterbro.

Synes du en tur i Zoologisk Have er en smule kedelig og ordinær? Så tag med tilbage til 1901 og oplev, hvad de dengang gjorde for at peppe det hele lidt op.

Queer history fra før der var noget, som hed queer. Endnu engang er 'Bag om København' tilbage i 1800-tallet. Og vi fortæller om mystiske dødsfald, sære personligheder og sårbare børn.

Historien om en drenget ung mand med tilbagestrøget hår og kvindetække – som koldt og uden medfølelse gav mange af sine ofre ganske alvorlige skader… hvis de da overlevede.

Fregatten Fredensborg stævner ud fra Københavns Havn - med varer fra København til Guldkysten, med afrikanske slavegjorte fra Guldkysten til de dansk vestindiske øer – og tilbage igen til København

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det, men i flere hundrede år fungerede de øverste etager af Rundetaarn som bolig for en broget skare af de mennesker, der havde deres gang her: portnere, inspektører og astronomer.

Himlen er blå og livet det er skønt - mormors kolonihavehus. Det er få af os, der ikke kan synge med på Eva Madsens glade hyldest til kolonihaven, der har en lang københavnerhistorie. Københavns ældste, upolitiske kolonihave blev anlagt i 1892 lige udenfor Christianshavns Vold. Vennelyst hedder den, og sammen med haver ved Guldbergsgade blev de grobund for et nyt - og grønnere - kapitel i Københavns historie.

Du skal møde et mordoffer – og følge lidt af hans vej mod et skud i nakken i en kutter på Øresund: den fattige værgemålsdreng, hvalfangeren, løvetæmmeren, våbensmugleren, sømanden, vragdykkeren, modstandsmanden OG familiefaren – Hans Edvard Hjalmer Olsen – kaldet Hjalmar.

160 meter mellem Gammel Mønt og Åbenrå; det er Vognmagergade. En kort gade med husnumrene 5, 7, 9 og 11 samt 2, 8, 8B og 10. Beskeden, jo vist, men ikke uinteressant.

Sidst i 1970’erne sprænger en række bomber i Storkøbenhavn. I 9 måneder lever danskerne i en blanding af skræk og fascination.

En juletragedie: Juleaften var der drukgilde i Vognmagergade 17. Dagen efter fandt man en kvinde liggende død. Her er sagen, som aviserne beskrev den.

I perioden 1880-1920 ankommer en del dansk-vestindiske sømænd, tjenestefolk og arbejdere til Danmark. Mange er faktisk danske statsborgere fordi tre vestindiske øer er en del af Danmark indtil 1917.

”Jamen, vi har da aldrig haft slaver i Danmark! Jo jo, på De Dansk Vestindiske Øer, den er jeg med på, men her i selve Danmark?”

Ladegården var Københavns største fattiggård og arbejdsanstalt. Den blev oprettet i 1822 og i 1850 boede der næsten 2000 fattige på Ladegården.

I 1800-tallet gik man af gode grunde ikke til angreb på individer og grupper via de sociale medier. Derimod udgav man pamfletter og skrev slagord på byens vægge.

En fashionabel dansk læge og en kur mod homoseksualitet?

I denne episode kommer du blandt andet på besøg bag pigtråden i de københavnske flygtningelejre 1945-49.

Det er ikke småting psykisk syge er blevet udsat for gennem tiden.

Magasins juleudstillinger: Der var en tid, hvor mekaniske nisser og snelandskaber i vat kunne trække store folkemængder til Magasins julevinduer.

Du skal på meget lille byvandring fra Nørreport og Skidentorv ned gennem Fiolstræde til Skidenstræde, langs byens åbne rendestene. – og til Københavns Hovedbibliotek.

Mindetavle i Indre By: På bygningen Toldbodgade 45 er opsat en mindetavle som erindrer besættelsesmagtens angreb på Amalienborg 19. september 1944.

Byens mange mindetavler kan være svære at finde, registrere og tolke. På bagsiden af et af de ældste huse på Vesterbrogade voldte en mindetavle besvær for Vesterbro Lokalhistoriske Forening og Arkiv.

Bag om københavnerhistorikerne: Hun kender byen indefra, siger Pia Fris Laneth, der er født og opvokset i Nørrebros Sorte Firkant. I dag interesserer hun sig som historieskribent bl.a. for mentalitetshistorie. For hvordan er noget først helt, helt utænkeligt – for derefter at blive både oplagt og fuldstændig rimeligt?

En historisk selfie fra årene omkring 1910-12 fortæller om en revolution inden for fotografiet og trækker tråde til den berømte teatermaler Carl Lund, der gang på gang overgik sig selv fra sin malersal i Rundetaarn.

Dette er Bag om Københavns første egentlige juleepisode, men der er også mere end det. Du skal også høre om en fattig forældreløs drengs barndom - en dreng, der senere bliver Danmarks statsminister

To episoder om Grevinde Danner, født Louise Rasmussen

Bag om København tager dig med til en tid, hvor demokratiets spilleregler sættes ud af drift, Grundloven trues og borgerkrigen lurer lige om hjørnet.

Slaget på Fælleden - et voldsomt sammenstød mellem københavnske arbejdere, militær og politi søndag den 5. maj 1872 på Nørre Fælled.

I skyggen af kampen mod besættelsesmagten, samler Karen en bande af modstandsfolk, som begår en række røverier.

Vi skal denne gang tilbage til tiden op til vedtagelsen af det, vi i dag anser for grundlaget for den danske arbejdsmarkedsmodel.

"Det stinker fælt, fordi væggene er blevet brugt som, nå ja, toilet – og det vrimler med rotter - som i nattens løb æder af hendes lys."

”Når dagens jagt efter usle skillinger, de behøvede til megen brændevin og en smule mad, er endt… synker det hærgede kvindelegeme sammen her, svækket og udmarvet af last – arret og pint af utøj, stinkende af spiritus."

Førhen kaldte vi dem sigøjnere, nu dukker ordet ’roma’ op overalt i mediebilledet

I København i de første dage af september 1807 - rettes det første terrorbombardement mod en europæisk hovedstad direkte rettet mod civilbefolkningen.

"De fem mørke år" - 9. april 1940 til 4. maj 1945. Her møder vi de kvinder, der indleder forhold til besættelsesmagtens soldater – og måske endda får børn med dem, og den pris de må betale for at ’fraternisere med fjenden’.

Bag om København’ følger i Herman Bangs fodspor og tegner et billede af hvordan livet var for en offentlig kendt homoseksuel mand i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet.

Den tyske læge Johann Friedrich Struensee fik i sin korte tid i spidsen for det dansk-norske rige (1769-72)

Begge var de børn af det rå og fattige Nørrebrokvarter kaldet Rabarberlandet, senere blev de en del af Lersøbøllerne, der holdt til i mosen og krattet omkring Lersøen. Slagsmål, indbrud og ballade med politiet var en del af dagligdagen.

Sæt en klemme på næsen og tag med til det snavsede, stinkende og tætbebyggede Københavns pesthuse, pesthospitaler og pestkirkegårde.

”Et virkeligt talent baner sig vej så at sige gennem et nøglehul” skriver Johanne Luise Heiberg.

”Hvad jeg i denne plads led af savn, sult og kulde, det kan ikke beskrives. Spisekammeret var aflåset, så jeg måtte nøjes med den afmålte mad, jeg fik, og da den var meget utilstrækkeligt, købte jeg selv brød og spise det i smug. Jeg havde ikke mod til at forlange mere mad’.

Dr. Dampe – en mand med en sag, en mand med sine meningers mod.

»Vi behandler undermåleren med al omsorg og kærlighed, men forbyder ham blot til gengæld at formere sig«.

Det Kongelige Teater er guldalderens mødested for byens borgere.

Anna Hude, den første kvindelige historiker og den første danske kvinde med en doktorgrad. men hun er også et dramatisk midtpunkt i en 1800-tals #metoo historie.

Bag om København er med ved Tivolis åbning, følger Georg Carstensens mange projekter og rejser ud i verden.

Kort efter den Anden Verdenskrig viser en rundspørge at der blandt danskerne er et flertal, der finder sex mellem mennesker af samme køn lige så forkasteligt som voldtægt og drab.

”Den lyd, der hørtes, lød, som når man slår en våd svamp mod en væg – så hørte man en svagt klingende metallyd. Hovedet faldt i blikkoppen og trillede derfra videre i gruset.”

Mor Sigbrit bliver lagt for had af landets adel, der afskyr at en magtfuld kvinde, står mellem dem og kongen. Og på mange områder har større indflydelse end Rigsråd og adel tilsammen.

Oktober 1728. I tre døgn står København i flammer. Det er den største brand i Danmarks historie – og byen bliver aldrig helt den samme igen.

Det borende X. Forbryder, frugthandler, folkehelt? Uanset hvilket øje, der ser, er ’Det borende X’ den mest kendte indbrudstyv i kriminalhistorien.

1658 er København belejret, men byen kæmper bravt og effektivt mod den svenske besættelsesmagt.

Før anden verdenskrig er Danmark fuld af nazistpartier og nazi-lignende grupperinger, men til gengæld meget få nazister. I denne episoder følger vi én af de få.
Wilfred Petersen begynder i DNSAP, men vil hellere selv være Fører.

Københavns første politimester var lidt af en pralerøv. En farverig… karakter. En højtråbende drikkebror – fræk og krigerisk – og ambitiøs på den grådige måde.

Journalist og forfatter Gustav Esmann elskede at iscenesætte sig selv, han elskede at skabe skandale og vække opmærksomhed.

Navnet er Nielsen - Martha Nielsen. Profession: privatdetektiv - og Danmarks første kvindelig af slagsen.

Christian 4. vil gøre noget ved det voksende antal af løsgængere, tiggere og forældreløse. Derfor grundlægger han i 1605 Tugt- og Børnehuset i København.

Franske Maria af Orleans er helt i front ved systemskiftet i 1901 – hvor Danmark indfører parlamentarisme, den statsform vi også har i dag. Og så er hun lidt af en personlighed.

Peter Adler Alberti var justitsminister i den første regering efter Systemskiftet i 1901. En brutal herre, der ikke tålte kritik – og gerne lagde sag an mod dem, der formastede sig til at sætte spørgsmålstegn ved hans økonomiske transaktioner.

Den 21. marts 1945 sker besættelsestidens største fejltagelse. Den Franske Skole, og det omliggende kvarter, rammes af britiske bomber.

Om: Peder Schumacher Griffenfeld, Niels og guldhornene og Skandalelærerinden - Inger Merete Nordentoft

”Jeg ville gerne genfødes med 7 arme som en blæksprutte – så ville jeg stjæle med dem alle!”

Det er ret usædvanligt at en tyv og morder skriver en bog om sit eget liv – ja, måske ikke så meget i dag, men dengang i 1800-tallet.
Men Ole Kollerød gjorde. Den er blevet beskrevet som et hovedværk i dansk litteratur.

I denne episode skal du en tur i straffeanstalten Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset på Christianshavn.

I begyndelsen af 1970’erne fandt du let som ingenting film og billeder med overgreb på børn i butikkernes udstillingsvinduer. Senere fjernes det fra vinduerne, mens sælges alligevel helt frit frem til 1980.

Mary Willumsen anses for verdens første kvindelige erotiske fotograf.

Desperate mødre. Børn, der bortadopteres. Børn, der forsvinder. Det ødelagde ofte dit liv, hvis du i slutningen af 1800-tallet blev gravid uden for ægteskabet

Tuberkulose er i dag ret sjælden i Danmark med omkring 500 tilfælde om året - men sådan har det ikke altid været.

"Modstanden deltes mellem rasende fordømmelse, latter, forvanskninger og måske misundelse, for jeg talte aften efter aften for fulde huse, for nu var der i tusindvis af kvinder, der forstod hvad det betød.”

Lis er 20 år og studerende – nærmest ved et tilfælde involveres hun i modstandsarbejdet for gruppen Holger Danske.

Der ligger et lig i Nyhavn 65 – og det lugter ikke godt. Morderen mister hovedet mere end én gang.

Natalie Zahle grundlægger et helt undervisnings-imperium i København - med pigeskole, gymnasi-um og seminarium for kvinder. Og så er der mange spekulationer om hendes privatliv….

Leif Rovsing er en elitetennisspiller, hvis lovende karriere aldrig rigtig bliver til noget. Hans seksualitet er ikke foreneligt med tennisspillet og med at dele omklædningsrum med andre mænd.

Den 14. september 1770 afskaffer livlægen (og de facto regent) Struensee censuren og indfører trykkefriheden. Som det første land i verden ophæver Danmark, med en underskrift fra Christian den 7 al censur, og giver ordet frit

Bag om København går "true crime" i denne måned. Hotel Hafnia på Vester Voldgade brænder ned den 1. september 1973 - først 12 år senere finder man gerningsmanden. Eller gør man?

Musikken er rædselsfuld og de unge går amok på gader og stræder, slås med politiet, siger deres forældre imod - og tænker helt åbenlyst på … sex!

"Sangerinde med fordelagtigt ydre søges." Unge kvinder drømmer om en bedre tilværelse udenlands. Drømmer om at blive en stjerne på alverdens scener.
Hvad de ikke ved, er at drømmen baseres på en løgn.

Kan man hypnotisere et menneske til at begå et bankrøveri – og slå to mennesker ihjel undervejs?

Del 1: Da Jøderne bankede på.
Del 2: Fremmede på flugt

Under besættelsen blev omkring 400 danskere likvideret af modstandsbevægelsen, fordi de var mistænkt for at hjælpe den tyske besættelsesmagt. Men var de nu også stikkere – på den måde, vi historisk forstår det?

Bag om København lader sig altså skille anno 1801 – en sjælden, og også celeber skilsmisse, i datidens lille og sladrevorne København.

Familien Jacobsens historie er fyldt op med begyndelser, brydninger - og bryggerier. Men også en ambitiøs mands forsøg på at styre sin familie og kontrollere sit eftermæle.

Med de italienske operasanger får københavnerne får sig virkelig én på opleveren – og de elsker det! 

"Selvom superstjernerne blev tilbedt, blev kastraterne generelt bespottet for deres ejendommelige udseende og manglende manddom og seksuelle formåen." 

I 1634 fejrer Christian 4. sin ældste søn, prins Christians, bryllup med prinsesse Magdalena Sibylla af Sachsen. Brylluppet, kaldet ”Det store bilager,” viser kongens rigdom og koster 2,4 millioner rigsdaler, herunder 100.000 til vin og 11.000 dusin knapper til 400 hofuniformer.

Med Regnbuepladsen og Vester Voldgade i den ene ende ligger Farvergade centralt i København. Det tager ikke lang tid at gå fra ende til anden. Lidt over 150 meter er der, til gadeforløbet ændrer navn til Kompagnistræde.

Druk: Nytårsklokkerne er klinget af. Rusen og forhåbentlig tømmermændene har lagt sig, og for manges vedkommende er januar hvid, det vil sige alkoholfri.

Susanne Mertz er den slags fotograf, som der er få af. Ikke bare kan hun sin teknik og finde sine motiver. Susanne Mertz har været de rigtige steder, hvis man som jeg er lidt til rock 'n' roll eller storbystemning.

Thesalonen i Magasin: Da Magasin i 1914 endnu engang udvidede forretningen på Kongens Nytorv, var et af de nye tiltag en thesalon med tilstødende læsesal.

Hvorfor er nabonationer så ofte på kant? Hvorfor irriterer danskere og svenskere stadig hinanden lidt?
Lige nu kan det virke som om rigets venskaber og fjendskaber er i opbrud, så bag Om København stiller sig på sikker, historisk grund og har bedt historikeren Dan H. Andersen om at tage fat i arvefjenderne Danmark og Sverige.

Husker du majonæsekrigen? Balladen om bolle-å? Bag om København kipper med flaget for Dansk Sprognævn, der fylder 70 år og åbner op, som det åbenbart hedder nu, for en lille del af sprogets historie.

August Strindberg og Siri von Essen er i København for at sætte et kontroversielt teaterstykke op.

Ofte har jeg vandret gennem Blågårdsgade. På vej til en ven, på vej på biblioteket eller en fredag aften med Kroteket som mit mål. Efter at jeg, for længe siden, flyttede fra Nørrebro, kommer jeg ikke så ofte i gaden. Men når jeg gør, nyder jeg Blågårdsgades særlige atmosfære.

En marmortavle øverst oppe i Rundetaarns Sneglegang trækker tråde til både Christian VII’s rundhåndethed, stanken af lig og ønsket om at holde sig under radaren. Og så er den hugget af en af 1700-tallets største danske billedhuggere, selv om den unægtelig hører til hans mindre kendte værker.

"En kvinde med et liv i skyggerne. Vi vil muligvis aldrig kende den fulde sandhed om hendes gerninger.".

Denne ekstra-episode bevæger sig MEGET langt væk fra København. Vi skal til Bali med en dansk handelsmand.

I krigens sidste måneder ankommer omkring 12.000 ungarske soldater til Danmark – tvangsudskrevet til tysk tjeneste og ledsaget af civile, også kvinder og børn.

Den 5. maj 2025 er det 80 år siden besættelsen af Danmark ophørte. Det er også datoen for fundet af det militære øvelsesområde, som den tyske besættelsesmagt havde brugt til henrettelser af modstandsfolk. Fundet af henrettelsespladsen og gravpladsen tæt ved, ledte til anlæggelsen af Mindelunden, som er et af de mest unikke og gribende mindesteder for Danmarks besættelse.

Prinsesse Annas mislykkede sørejse udløste en af de største hekseprocesser i København.

I denne måned er det 80 år siden, at frihedsbudskabet lød i de danske radioer, og fem års tysk besættelse var slut. Besættelsesårene betød store ændringer for Danmark generelt, men også for Magasin. Stormagasinet måtte tilpasse sig de nye tider, hvor varemangel, luftalarmer, regler om mørklægning og lukkede grænser blev en del af hverdagen.

"...Vi har talt på knapperne - Suget lidt på lapperne – Vi har stået i en kø – For at få lidt hø..." Det store hit i befrielsessommeren 1945 var "Når der kommer en båd med bananer", som Ib Schønberg lagde stemme til. Og længslen efter de rationerede varer som eksotisk frugt, kød, chokolade og ikke mindst kaffe var stor.

Det skortede ikke på kreative forslag, da Rundetaarn stod i vejen for modernitetens malstrøm på Købmagergade omkring år 1900. For hvorfor ikke bare rulle tårnet om på siden af Trinitatis Kirke?

Bag om Københavnerhistorikerne: Historikeren Poul Duedahl har senest udgivet Minutmillionærerne om de såkaldte ’gullaschbaroner’, der gjorde Rådhuspladsen til deres vandingshul og stedet, hvor de fremviste deres statusgivende biler.

Rundetaarn har bygherre, baggrund og en århundredlang historie til fælles med sin genbo, Christian IV’s kollegium Regensen, der i 2023 kan fejre sit 400-års jubilæum.

Det er ikke altid respekt for kulturarven, der har kendetegnet københavnernes og turisternes besøg i Rundetaarn. Tag bare de sært hemmelighedsfulde indridsninger i sneglegangens ruder, der kan være små kunstværker af sirlighed og dermed selv en slags kulturarv.

Rundetaarn: I den aktuelle oprulning af Danmarks fortid som kolonimagt titter Rundetaarn frem i en overraskende rolle. To unge grønlændere, der blev sendt til landet i 1720’erne, mødte nemlig tårnet som et genkendeligt indslag midt i alt det fremmede.

Generationer af skoleelever har fået fortalt historien om den danske konge og den russiske zar, der mødes på toppen af Rundetaarn og dyster på menneskesyn. Problemet er bare, at kongen slet ikke var i Rundetaarn den dag.

Der går en direkte linje fra den store danske astronom Tycho Brahe, der for 450 år siden opdagede en ny stjerne i stjernebilledet Cassiopeia, til Observatoriet på toppen af Rundetaarn. Også selv om Brahe aldrig har sat sin fod i tårnet.

Rundetaarn stod på scenen, da Danmarks første revy havde premiere på Casino-teatret i København nytårsaften 1849. Tårnet medvirkede i form af en talende og syngende papfigur, der fiskede stemmer til et valg til Rigsdagen.

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Heller ikke Københavns bombardement i 1807, der resulterede i massive ødelæggelser, men også kom til at gavne videnskaben – ad snørklede veje og med Rundetaarns hjælp.

Rundetaarn har en kort, men lysende fortid som fyrtårn, og også på et symbolsk plan er der en forbindelse mellem Christian IV’s gamle tårn på Købmagergade og verdens kendteste fyrtårn.

De lange vinteraftener nærmer sig og med dem tiden til at sortere sin frimærkesamling eller i hvert fald læse om de små takkede mærker, der engang kunne få et brevkort af sted for sølle 10 øre. Så meget kostede det første frimærke med Rundetaarn, der også findes i en noget mere bekostelig udgave.

Når plasticstorkene bygger rede i danskerkolonien Solvang i Californien, kan de se over på et Rundetaarn i en tredjedel størrelse. Tårnet, der blev bygget i 1991 med tegninger sendt fra Danmark, er en hilsen til barndommens København.

I næsten 200 år var Rundetaarn på forsiden af universitetets almanak som tegn på, at universitetet stod inde for det, der stod inde i den. Men man skal ikke tro på alt, hvad man læser.

Den franske astronom Jean Picard vidste præcis, hvad han gik efter, da han ankom til København i august 1671. Men en tur i Rundetaarn var ikke det eneste, han fik ud af sin rejse, der foregik med bevågenhed fra selveste Solkongen.

Lunken ålesuppe eller frisk vand fra den kongelige kilde i Roskilde? Midt i 1800-tallet fik københavnerne et alternativ til den ikke just hygiejniske vandforsyning, de var vant til, da der blev etableret et vandudsalg ved Rundetaarn.

Rundetaarn: Både Rundetaarn og Amalienborg har haft besøg af de små trebenede fugle yggenykkerne, der har en forkærlighed for historiske bygninger, men heldigvis også for småkager.

Rundetaarn: Gennem århundreder har Rundetaarns robuste mure ydet beskyttelse til københavnere, der søgte ly mod bål, brand og bomber. Også under Anden Verdenskrig var Sneglegangen indrettet som tilflugtsrum under de allierede luftangreb.

Tiden er til varm kakao, lange romaner og gamle danske film. Rundetaarn står på rollelisten i flere af filmene, men i ingen af dem fylder det gamle tårn så meget som i den charmerende lystspilklassiker "Det var paa Rundetaarn", der roses for en usædvanlig stærk tidskolorit.

Der har kørt en linie 0 (nul) i København – men kun i fire dage!

Brønshøj har kun været en del af København i godt hundrede år. Men den oprindelige landsbys nære beliggenhed til hovedstaden gør at den fælles historie rækker langt tilbage. Landsbyens placering betød at Brøndhøj blev valgt af svenskerne som deres base, da de belejrede Købehavn i 1658.

Bag om københavnerhistorikerne: Jeg faldt nærmest i gryden med besættelseshistorie som barn, fortæller historikeren og tidligere seniorforsker i Rigsarkivet Peter Birkelund.

Kort om varehuset og masser af referencer til videre læsning: Daells Varehus blev etableret af brødrene Christen og Peter Møller Daell. Firmaet begyndte som et postordrefirma efter amerikansk forbillede. Den første adresse var i Studiestræde 21.

Hvornår fløj den første varmluftballon i dansk luftrum?

Martin Nyrops nye rådhus, et mesterværk inden for arkitektur, blev indviet den 12. september 1905, men inden da var mange funktioner allerede flyttet ind i Københavns Rådhus.

Når vi på Biblioteket bliv spurgt: "Hvad er nøjsomhed?", kan vi godt søge svaret i en ordbog.

Pistolstræde i Københavns centrum er et af de mange gadenavne der kan sætte fantasien i gang. Men hvor kommer navnet fra?

En dag blev jeg spurgt: "Hvornår blev København hovedstad?" Det var da et godt spørgsmål, som det er svært at komme med et konkret svar på.

Den sidste rest af Københavns middelalderlige befæstning forsvandt sammen med volden i slutningen af 1800tallet. Der er stadig spor i byen f.eks. i gadenavnene Vester Voldgade og Nørre Voldgade. En enkelt ruin står også tilbage: Jarmers Tårn på Jarmers Plads nær Rådhuspladsen.

En Tycho Brahe-dag er en uheldig dag, men hvilke dage der Tycho Brahe-dage? Rygtet vil vide, at han selv udnævnte nogle dage til at være uheldige, men er det nu rigtigt?

Barbernes og bartskærernes historie er meget andet end skægstubbe der skal studses eller rages væk. Det er også kirurgiens historie. Det er lavshistorie. Det er arbejds- og erhvervshistorie. Det er pestmestrenes historie.

Læs en kras analyse af boligsituation i Mellemkrigstiden.

Mælkeriet Enigheden var et kooperativt mejeri i København, der eksisterede 1897-1996.

2. januar 1914 startede historien om blyantfabrikken Viking på Islands Brygge. Trods vanskeligheder de første år overlevede fabrikken og skolebørn kan stadig træne håndskriften med en Viking blyant.

Københavnske gader i gamle dage: Hugo Matthiessen beskriver 1700-tallets København, hvor det ikke kun lugtede i gaderne. Det kneb også med pladsen.

Fingerplanen for udviklingen af København blev udtænkt af Egnsplankontoret i 1947. Planen blev aldrig vedtaget, men har haft stor betydning for Storkøbenhavns udvikling. Men ideen om en fingerplan blev allerede præsenteret af Alfred Råvad i 1929 da han udgav Borgmesterbogen.

I 1912 udgav Nanna Videbech sine barndoms- og ungdomserindringer i bogen "Minder fra min barndom og ungdom"

Det er en kendt historie, at stenbroens børn i gamle dage blev sendt på sommerferie på landet, hvor der var frisk luft. Mindre kendt er det, at provinsbørn også kom til København i ferien.

Læs om firmaet der støbte Københavns statuer.

Da kampsignaler for kvinders ligestilling lød over landet, tog Dansk Kvindesamfund initiativ til en tegneskole for kvinder.

Engang var Vanløse blot en lille landsby og var nærmest terra incognita for københavnere. I slutningen af 1800-tallet begyndte Vanløse at vokse og i 1901 blev sognet indlemmet i hovedstaden.

I september 2017 dukkede en ukendt tunnel frem ved Christiansborg. Under København er der masser af tunneller – her er min Tunnel Top 5.

Clearingdrabet på den landskendte digterpræst Kaj Munk førte til oprettelsen af Kirkelig Hjælpefond á 1944.

Om den lille plads hvor Løgstørgade rammer Randersgade.

Brønshøj-murermester var manden bag flere bygninger, blandt andet "Kirstens Konditori" og en villa.

Københavns Stadsarkiv: Der er dage, som brænder sig fast i hukommelsen. For generationer blev 9. april 1940 én af de dage.

Om mordet på en ung pige i Jægersborggade i 1919., fortalt med datidens aviser som kilde.

- minder fra dengang Brønshøj var langt uden for voldene.

Enestående historisk detaljeret værk om byplanlægningen i København baseret på den legendariske Fingerplan.

Krystalgade strækker sig fra Købmagergade ved Rundetaarn til Nørregade. Navnet Krystalgade fik gaden officielt i 1818 - inden da havde den det knap så flatterende navn: Skidenstræde.

Da Coop annoncerede en omfattende omstrukturering, der blandt andet betyder lukning af alle Irma-butikkerne, flød mit feed på Facebook og Instagram over med fortvivlede indlæg der begræd lukningen af Irma.

Med jævne mellemrum dukker debatten om amning i det offentlige rum op. Tilbage i 1974 rykkede den debat ind i Københavns Rådhus på en meget konkret måde

Dortheavej strækker sig fra Frederiksborgvej til Utterselv Torv.

Hvornår kom juletræet til København? Byhistoriker Jan E. Janssen har forsket i emnet og her er det foreløbige resultat.

Frisk vand til københavnerne.

Samlet historie om den ene af Københavns bedst kendte broer, illustreret med tegninger og fotoer.

Efter 1. verdenskrig blev Danmark et transitland for op imod 100.000 evakuerede krigsfanger. De mange soldater tiltrak de nysgerrige københavnere, men der var særlig én gruppe, der vakte bekymring.

Hvad er historien bag juletræet på Rådhuset, som hvert år trofast bliver tændt 1. søndag i advent?

Den 29. oktober 1937 kunne pressen berette: "Gammel Dame myrdet i København". Den dræbte var den 72-årige blomstersælger Sofie Hansen*. Sofie Hansen blev fundet dagen forinden. Der havde hun lagt død i et døgn i sin lejlighed på Peder Hvitfeldts Stræde.

Rosenvænget på Østerbro gemmer på op til flere betændte historier fra 2. Verdenskrig – blandt andet et usædvanligt postkontor.

Når man går tur på Langelinie, kan man ikke undgå at se restauranten, som ejes af Kongelig Dansk Yachtklub, Langelinie Pavillonen på adressen Langelinie 10.

På Rosenvængets Hovedvej nr. 16, på Østerbro i København, ligger en besynderlig bygning, kaldet Akvariet. De færreste ved, at der på grunden under besættelsen stod en stor villa, som blev sprængt i luften under krigen.

Christian 4.'s mørke side

Der er noget fascinerende ved baggårde. Det kan godt betale sig at kigge ind bag porten når det er muligt. Nogle steder gemmer der sig spændende historie eller smukke baggårdsmiljøer. Her er 3 seværdige baggårde i Indre By.

Olympiske lege og Østerbros hemmeligheder. Københavns Idrætspark blev oprettet i 1911 og på Østerfælled anlagde man et stort anlæg med en række idrætsfaciliteter.

Absalonsgade strækker sig fra Vesterbrogade til Søndre Boulevard og krydser Istedgade. Gaden er præget af bebyggelse fra Vesterbros udbygningsperiode i anden halvdel af 1800-tallet.

I 1771 udgav Selskabet til de skiønne og nyttige Videnskabers Forfremmelse to digte, der skulle belyse bøndernes forhold i tvillingeriget Danmark-Norge, hvor bøndernes forhold var meget forskellige.

I slutningen af 1800-tallet begyndte københavnerne at cykle. Det var en lille eksklusiv kreds der trådte i pedalerne, men to tekniske forbedringer gjorde cyklen populær.

Det er ikke mange der ved runesten er - og endnu færre har set den. Men i porten ved Bispegården i Indre By findes en runesten.

Inde i København kunne man torsdag den 2. november 1899 kl. ca. 11.15 pludselig se en meget stor og tyk røg ude fra nordvest. En del mennesker drog ud mod stedet, hvor røgen kom fra.

'Med fornøjet glimt i øjet, trækker folk i vintertøjet / Til den årlige folkevandring op og ned ad Strøget'. Lad os gå i MC Einars versefodspor fra 1988 og tage på opdagelsesjuletur!

Hver dag. Hver eneste dag omgås vi ting af porcelæn; når vi spiser, når vi går på toilettet – og måske hvis vi støver figurer af, der står til pynt i vores hjem. Porcelæn er en del af dagligdagen.

Går man ned ad Gl. Kalkbrænderi Vej på Østerbro, afslører en lille mindeplade, at der her engang lå et landsted ved navn "Rolighed", hvor digteren H.C. Andersen døde.

På sporet af byens kulturhistoriske steder: Da Tom Kristensen fældede dom over Martin Andersen Nexøs selvbiografi, der udkom i fire bind op gennem 1930’erne, kaldte han det ”[...] et Værk, der staar fuldt ud paa Højde med ”Pelle Erobreren”.

I serien Bag om Københavnerhistorikerne taler vi med dem, der bringer historien til live for os andre. De historikere, der skriver i eller om København.

I serien Bag om Københavnerhistorikerne kan du denne gang møde forfatter og dr.phil Karl Peder Pedersen. Han har senest skrevet bogen "Poul og kærligheden" om forfatteren og statsministersønnen Poul Andræ, der - som den første i Danmark - arbejdede for at få kontrærseksuelle anerkendt som ligestillede.

I serien Bag om Københavnerhistorikerne kan du denne gang møde forfatteren Ulla Kjær, der er mag.art og dr.phil i kunsthistorie og seniorforsker ved Nationalmuseet.

I serien Bag om Københavnerhistorikerne kan du denne gang møde forfatteren Dorthe Chakravarty, der er historiker og bl.a. har arbejdet som radiovært på DRs Alle tiders historie.

Bag om Københavnerhistorikerne: Denne gang kan du møde forfatteren Claus Bundgård Christensen, der er historiker og lektor ved Roskilde Universitet. Han har skrevet en lang række bøger om militærhistoriske emner, herunder besættelsen og første verdenskrig.

Bag om københavnerhistorikerne: København er arkitekturhovedstad i år, og derfor har vi inviteret Peter Olesen med i serien Bag om københavnerhistorikerne, da han er en fantastisk fortæller af historier om byen København, dens bygninger, gaderum og de mellemrum, der findes mellem husene.

Besøg digterens bolig i Magasin: Der er ikke mange der ved det, men hvis man besøger stormagasinet Magasin på Kongens Nytorv er det muligt at besøge H.C. Andersens gamle værelse.

Bag om københavnerhistorikerne: Denne gang kan du møde forfatteren René Karpantschof, der er historiker og sociolog. Han beskæftiger sig med den stridbare side af danmarkshistorien og de kampe, der blev taget med herremænd, konger, regeringer og danskerne imellem fra 1700-tallet til i dag.

Bag om københavner-historikerne: Det er sundt for sjælen at vandre i byens historie, mener journalisten og forfatteren Heidi Laura, der denne gang er gæst i Bag om københavnerhistorikerne.