Artikler

Denne ekstra-episode bevæger sig MEGET langt væk fra København. Vi skal til Bali med en dansk handelsmand.

"En kvinde med et liv i skyggerne. Vi vil muligvis aldrig kende den fulde sandhed om hendes gerninger.".

En marmortavle øverst oppe i Rundetaarns Sneglegang trækker tråde til både Christian VII’s rundhåndethed, stanken af lig og ønsket om at holde sig under radaren. Og så er den hugget af en af 1700-tallets største danske billedhuggere, selv om den unægtelig hører til hans mindre kendte værker.

Ofte har jeg vandret gennem Blågårdsgade. På vej til en ven, på vej på biblioteket eller en fredag aften med Kroteket som mit mål. Efter at jeg, for længe siden, flyttede fra Nørrebro, kommer jeg ikke så ofte i gaden. Men når jeg gør, nyder jeg Blågårdsgades særlige atmosfære.

August Strindberg og Siri von Essen er i København for at sætte et kontroversielt teaterstykke op.

Husker du majonæsekrigen? Balladen om bolle-å? Bag om København kipper med flaget for Dansk Sprognævn, der fylder 70 år og åbner op, som det åbenbart hedder nu, for en lille del af sprogets historie.

Hvorfor er nabonationer så ofte på kant? Hvorfor irriterer danskere og svenskere stadig hinanden lidt?
Lige nu kan det virke som om rigets venskaber og fjendskaber er i opbrud, så bag Om København stiller sig på sikker, historisk grund og har bedt historikeren Dan H. Andersen om at tage fat i arvefjenderne Danmark og Sverige.

Thesalonen i Magasin: Da Magasin i 1914 endnu engang udvidede forretningen på Kongens Nytorv, var et af de nye tiltag en thesalon med tilstødende læsesal.

I 1634 fejrer Christian 4. sin ældste søn, prins Christians, bryllup med prinsesse Magdalena Sibylla af Sachsen. Brylluppet, kaldet ”Det store bilager,” viser kongens rigdom og koster 2,4 millioner rigsdaler, herunder 100.000 til vin og 11.000 dusin knapper til 400 hofuniformer.

Desperate mødre. Børn, der bortadopteres. Børn, der forsvinder. Det ødelagde ofte dit liv, hvis du i slutningen af 1800-tallet blev gravid uden for ægteskabet

Druk: Nytårsklokkerne er klinget af. Rusen og forhåbentlig tømmermændene har lagt sig, og for manges vedkommende er januar hvid, det vil sige alkoholfri.

Susanne Mertz er den slags fotograf, som der er få af. Ikke bare kan hun sin teknik og finde sine motiver. Susanne Mertz har været de rigtige steder, hvis man som jeg er lidt til rock 'n' roll eller storbystemning.

Med Regnbuepladsen og Vester Voldgade i den ene ende ligger Farvergade centralt i København. Det tager ikke lang tid at gå fra ende til anden. Lidt over 150 meter er der, til gadeforløbet ændrer navn til Kompagnistræde.

"Selvom superstjernerne blev tilbedt, blev kastraterne generelt bespottet for deres ejendommelige udseende og manglende manddom og seksuelle formåen." 

Familien Jacobsens historie er fyldt op med begyndelser, brydninger - og bryggerier. Men også en ambitiøs mands forsøg på at styre sin familie og kontrollere sit eftermæle.

Dette er Bag om Københavns første egentlige juleepisode, men der er også mere end det. Du skal også høre om en fattig forældreløs drengs barndom - en dreng, der senere bliver Danmarks statsminister

Bag om København lader sig altså skille anno 1801 – en sjælden, og også celeber skilsmisse, i datidens lille og sladrevorne København.

Førhen kaldte vi dem sigøjnere, nu dukker ordet ’roma’ op overalt i mediebilledet

I København i de første dage af september 1807 - rettes det første terrorbombardement mod en europæisk hovedstad direkte rettet mod civilbefolkningen.

Bag om københavnerhistorikerne: Hun kender byen indefra, siger Pia Fris Laneth, der er født og opvokset i Nørrebros Sorte Firkant. I dag interesserer hun sig som historieskribent bl.a. for mentalitetshistorie. For hvordan er noget først helt, helt utænkeligt – for derefter at blive både oplagt og fuldstændig rimeligt?

En historisk selfie fra årene omkring 1910-12 fortæller om en revolution inden for fotografiet og trækker tråde til den berømte teatermaler Carl Lund, der gang på gang overgik sig selv fra sin malersal i Rundetaarn.

Magasins juleudstillinger: Der var en tid, hvor mekaniske nisser og snelandskaber i vat kunne trække store folkemængder til Magasins julevinduer.

Du skal på meget lille byvandring fra Nørreport og Skidentorv ned gennem Fiolstræde til Skidenstræde, langs byens åbne rendestene. – og til Københavns Hovedbibliotek.

Mindetavle i Indre By: På bygningen Toldbodgade 45 er opsat en mindetavle som erindrer besættelsesmagtens angreb på Amalienborg 19. september 1944.

Hvad er historien bag juletræet på Rådhuset, som hvert år trofast bliver tændt 1. søndag i advent?

Hvornår kom juletræet til København? Byhistoriker Jan E. Janssen har forsket i emnet og her er det foreløbige resultat.

Man bestemmer ikke selv hvad man bliver kendt for: Danmarks kendteste og allermest længstlevende lejlighedssang har simpelthen fået sin egen mindeplade i Store Kannikestræde.

160 meter mellem Gammel Mønt og Åbenrå; det er Vognmagergade. En kort gade med husnumrene 5, 7, 9 og 11 samt 2, 8, 8B og 10. Beskeden, jo vist, men ikke uinteressant.

I perioden 1880-1920 ankommer en del dansk-vestindiske sømænd, tjenestefolk og arbejdere til Danmark. Mange er faktisk danske statsborgere fordi tre vestindiske øer er en del af Danmark indtil 1917.

”Jamen, vi har da aldrig haft slaver i Danmark! Jo jo, på De Dansk Vestindiske Øer, den er jeg med på, men her i selve Danmark?”

Ladegården var Københavns største fattiggård og arbejdsanstalt. Den blev oprettet i 1822 og i 1850 boede der næsten 2000 fattige på Ladegården.

I 1800-tallet gik man af gode grunde ikke til angreb på individer og grupper via de sociale medier. Derimod udgav man pamfletter og skrev slagord på byens vægge.

En fashionabel dansk læge og en kur mod homoseksualitet?

I denne episode kommer du blandt andet på besøg bag pigtråden i de københavnske flygtningelejre 1945-49.

Det er ikke småting psykisk syge er blevet udsat for gennem tiden.

En juletragedie: Juleaften var der drukgilde i Vognmagergade 17. Dagen efter fandt man en kvinde liggende død. Her er sagen, som aviserne beskrev den.

Sidst i 1970’erne sprænger en række bomber i Storkøbenhavn. I 9 måneder lever danskerne i en blanding af skræk og fascination.

'Med fornøjet glimt i øjet, trækker folk i vintertøjet / Til den årlige folkevandring op og ned ad Strøget'. Lad os gå i MC Einars versefodspor fra 1988 og tage på opdagelsesjuletur!

Du skal møde et mordoffer – og følge lidt af hans vej mod et skud i nakken i en kutter på Øresund: den fattige værgemålsdreng, hvalfangeren, løvetæmmeren, våbensmugleren, sømanden, vragdykkeren, modstandsmanden OG familiefaren – Hans Edvard Hjalmer Olsen – kaldet Hjalmar.

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det, men i flere hundrede år fungerede de øverste etager af Rundetaarn som bolig for en broget skare af de mennesker, der havde deres gang her: portnere, inspektører og astronomer.

Himlen er blå og livet det er skønt - mormors kolonihavehus. Det er få af os, der ikke kan synge med på Eva Madsens glade hyldest til kolonihaven, der har en lang københavnerhistorie. Københavns ældste, upolitiske kolonihave blev anlagt i 1892 lige udenfor Christianshavns Vold. Vennelyst hedder den, og sammen med haver ved Guldbergsgade blev de grobund for et nyt - og grønnere - kapitel i Københavns historie.

Synes du en tur i Zoologisk Have er en smule kedelig og ordinær? Så tag med tilbage til 1901 og oplev, hvad de dengang gjorde for at peppe det hele lidt op.

Historien om en drenget ung mand med tilbagestrøget hår og kvindetække – som koldt og uden medfølelse gav mange af sine ofre ganske alvorlige skader… hvis de da overlevede.

Fregatten Fredensborg stævner ud fra Københavns Havn - med varer fra København til Guldkysten, med afrikanske slavegjorte fra Guldkysten til de dansk vestindiske øer – og tilbage igen til København

Denne episode handler om børn og arbejde – børnearbejde i slutningen af 1800-tallet.

Den store majestætiske bygning på Kongens Nytorv 13 huser Danmarks største stormagasin. Det var Magasins to grundlæggere, der stod bag byggeriet af huset, der i 1893 åbnede for et begejstret og forventningsfuldt publikum.

Da Victoria Benedictssons store roman Penge udkommer i 1885, mødes den af stor ros fra anmelderne. De kalder den "den fremmeste blandt årets svenske romaner" og "et af de mest betydningsfulde bidrag til vores moderne litteratur."

Bag om Københavnerhistorikerne: Forfatteren Kåre Lauring er historiker og fotograf. Han står bag en række fotobøger om Københavns historie, og har desuden beskæftiget sig med mange forskellige sider af søfartshistorien.

Det var frygteligt at se passagerne kæmpe for livet og høre deres foruroligende skrig. På dette tidspunkt var havet én stor masse af mænd, kvinder og børn, som kæmpede for at få luft og kvaltes i vandet.

Solen blinker i vandet. Det er sommer i København, og det betyder badeliv, vaffelis og gyset, når man hopper i havnens kølige vand. Som københavnere i mange generationer gjorde. Indtil havnen blev så beskidt, at man ikke engang ville bede skolebørn hoppe i længere.

3 fra bogstakken: Indtil videre har denne sommer budt på flere dage til læsning end til strandture. Så er det godt, at der er rigeligt af bøger at tage af. Jeg har smidt en krog i strømmen af nye titler på bibliotekerne og har trukket tre spændende titler i land.

Palle Sørensen dræber den 18. september 1965 fire politibetjente på Amager - i forbindelse med, at han stoppes af patruljevogne på vej hjem fra en indbrudsturné

B93 er en ægte Østerbroklub med en lang historie. I årene efter at B93 blev stiftet, var I.C. Gandil en af de centrale personer i organisering af klubben og af idrætten i København.

Med sommerens komme kan man igen købe en is, en kop kaffe eller en souvenir på toppen af Rundetaarn. Salget fra Topkiosken er imidlertid blot det seneste kapitel i historien om handel i det gamle tårn.

Den flamboyante godsejer og kultusminister Jacob Scavenius, er centrum for årtiets største skandale. En skandale der ryster det borgerlige samfund, hvor kristendom, moral og ægteskab hyldes, men samtidig ignoreres den stigende prostitutionen i København

Årets nybyggeri: Årets Bygningspræmiering blev afholdt hos Architecture Festival / CAFx. Her uddelte Københavns Kommune bygningspræmier 2024. Vinderen af publikumsprisen blev det grønne område Karens Minde Aksen, der er en del af byens klimatilpasning.

Træd ind i københavnernes hverdagsliv i storslået værk i tekst og billeder om Københavns erhvervsliv for 100 år siden.

Gaden strækker sig fra Nybrogade til Strøget. Herfra fortsætter den som Skoubogade. Undervejs passeres gaden Magstræde/Snaregade, Kompagnistræde og Brolæggerstræde. Det er en af Middelalderbyens stille gader.

Strøget i dag er domineret af butikskæder og internationale brands som Bianco, Zara og Gucci. Fra Rådhuspladsen starter det med de to amerikanske kæder 7 Eleven og Burger King.

I 1955 havde Gad 100-års jubilæum. Det blev anledning til at Henning Valeur Larsen tog en tur ned ad Strøget.

Navnet Antonigade er forholdsvist nyt, men gaden er en af byens ældste smågader der kan spores tilbage til middelalderen. I Antonigade kan du købe retrotøj i American Vintage eller drikke en latte hos Kaf' Bar.

Hyskenstræde er en ganske kort gade der forbinder Strøget med Strædet. Ned mod Gammel Strand fortsætter gaden som Naboløs - og den anden vej som Klosterstræde. Nok er gaden kort, men den rummer masser af historie.

Fra Amagertorv forbi Gråbrødretorv og videre til Skindergade – der ligger Niels Hemmingsens Gade. Gaden er opkaldt efter teologen Niels Hemmingsen (1513-1600), der var præst i Helligåndskirken fra 1547 til 1553.

I baggården Østergade 24B er der opsat en mindetavle for firmaet J. Moresco. Mindetavlen fortæller bland andet, at firmet blev grundlagt 16. april 1856 af etatsråd Jacob Heinrich Moresco (1828-1906).

Fredag den 23. august 1895 mødte Anders Andersen fra Aggerbo op på Nørregades politistation, hvor politiassistent Niels Jensen ventede ham.

Vandkunsten er et stednavn, der kan sætte fantasien i gang. Boede her en vandkunstner, eller stod her et særligt flot springvand? Eller er det en sammentrækning af vanvid og kunst?

Historien om Fog & Mørups grundlæggelse er historie om to unge mænd, der får en idé til at spire og gro. Fog & Mørups lamper sælges stadig på auktionshusene og i antikvitetsforretningerne. Selv om det startede som en århushistorie, blev det hurtig til en københavnerhistorie.

Kom med på en rejse rundt i København og dyk ned i litteratur om og af Fjordor Mikhailovitj Dostojevskij. En tur der i store træk er en jagt efter de af forfatterens spor som findes i København og byens historie. Men først lidt af den historiske kontekst.

Hver morgen går jeg ned ad Fiolstræde fra Nørreport St. til Krystalgade. Først forbi Købmandsskole-bygningen på hjørnet af Nørre Voldgade og Fiolstræde.

Studiestræde strækker sig fra Axeltorv til Nørregade ved Vor Frue Kirke. Gaden gennemskæres brutalt af den trafiktunge H. C. Andersens Boulevard. Studiestræde rummer meget historie og spændende huse, her blot et par småretter til at pirre appetitten.

Teglgårdstræde strækker sig fra Nørre Voldgade til Sankt Peders Stræde. På den anden side af Sankt Peders Stræde fortsætter gaden som Larsbjørnsstræde.

På sporet af Østerbros kulturhistoriske steder: Når Hans Scherfig (1905-1979) mat trinede ud ad skoledørene på Metropolitanskolen i årene efter 1. Verdenskrig, stod han på Vor Frue Plads.

Nogle mindeplader gør ikke opmærksom på en person, men et værk. Jeg vil overlade det til de litteraturvidenskabelige at sige om det er folkelighed eller litterær værdi, der vinder her, men værket her er hvermandseje - især for os ældre.

Vestergade er ikke nogen lang gade. Gaden forbinder Vester Voldgade med Gammeltorv og er den del af Latinerkvarteret. Vestergade er en af de ældste gader i København.

Måske er det for tidligt. Måske er branden i Børsen stadig for tæt på. Men lad os prøve at kaste et blik på andre gange, hvor bybilledet i København blev ændret. Af brand. Af bombardement. Af byplanlæggere. Af pædagoger.

Fra Dronning Louises Bro mod Brønshøj Torv, munder Nørrebrogade ud i Frederikssundsvej. På få kilometer passerer man Nørrebro til Nordvest. Det er en strækning der er flankeret af lejlighedskomplekser og butikker; særligt grønthandlerne, frisørerne og shawarmabarerne præger gadebilledet.

I 1933 var en mystisk tyv på spil i København. Tyvens speciale var at besøge kendte københavnske restauratører om natten og forsvinde med deres tegnebog.

Sankt Gertruds Stræde er en af de korte gader i Indre By, beliggende i Rosenborg Kvarter. Knap er den startet ved Kultorvet inden gaden igen slutter ved Rosenborggade.

Der er ikke mange spor efter Johann Friedrich Struensee i København. Men kom alligevel med rundt på en tur til steder, hvor hans reformer, liv og død dengang kom tæt på københavnerne. Fra Indre By og Slotsholmen til Galgebakken ved Vesterport.

Albert Gundtzmann og Helmer Lind beskrev København i ord og billeder i starten af 1900-tallet. "Stor-København" med undertitlen "Skildringer og Billeder af Byen og dens Liv" blev udgivet som hæfter. Kom med på en tidsrejse til storbyen som den var i starten af 1900-tallet.

Stormgade har navn efter svenskens stormangreb natten mellem 10.-11. februar 1659. Her angreb svenske tropper København over isen ved Kalveboderne. Ikke langt derfra på Vandkunsten 10 hænger en mindetavle som erindring om svenskernes forsøg på at invadere hovedstaden.

Gadekunst er forgængelig. Det har Vesterbro Lokalhistoriske Forening og Arkiv måttet sande. Foreningen havde ellers udarbejdet en gavlregistrant i 2005.

Det er min påstand at alle kender Købmagergade - og kender du ikke Købmagergade kender du ikke København. Ikke fordi Købmagergade er vigtigere end andre gader, men der er så meget historie i gaden.

Engang gik jeg på lavprisjagt i TP Musik Marked i Landemærket 3. Men så kom streamingtjenesterne. CD-salget faldt og de fleste musikbutikker lukkede. Også TP Musik Marked.

Mindeplader, små firkantede stykker danmarkshistorie, pralerier og hukommelseshjælpere.

Mordet i Holsteinsgade: "Min mand er myrdet" råbte Fru Marie Koch da hun tidligt morgenen den 8. december 1912 entrede Nordre Frihavnsgades Politistation. Mordet var sket i parrets hjem, Holsteinsgade 8.

Om et par upåagtede fabriksbygninger på Rentemestervej 23 i Nordvest.

Kort men ikke kedelig. I Naboløs kan du handle sølv i Sølvkælderen på hjørnet af Naboløs og Kompagnistræde. Savner du lidt kuriøst japansk design i stuen, kan du finde det i Naboløs 3 hos Ohayo. På hjørnet af Snaregade kan du finde en flaske til middagen hos Husted Vin.

Mellem Rosengården og Krystalgade ligger Peder Hvitfeldts Stræde. Jeg går ofte gennem gaden på vej på arbejder på Københavns Hovedbibliotek. Når gaden ikke er gravet op, er det en hyggelig lille gade.

Pilestræde er nok mest kendt for at huse Berlingske Media A/S. Men det er absolut ikke det eneste gaden har at byde på.

I 17-1800 tallet lå alle kaserner i København placeret indenfor de gamle volde, hvilket var naturligt, idet de udgjorde forsvaret af København.

Særligt under krigen blev der drukket kaffe blandet op med Rich’s kaffesurrogat. Rich's var kaffetilsætning lavet af cikorie og korn. Produktet blev produceret i Valby af C.F. Rich & Sønner A/S.

Regnbuepladsen hedder den del af Rådhuspladsen, der ligger foran Vartovs røde teglstensmure. Det navn er fra 2014 og på pladsens gadeskilt kan vi læse, at den er navngivet efter regnbueflaget.

Er drømmen det landlige liv, når københavnerne holder ferie, mens København bliver en ferieby for andre?

Folkestrejken står som et symbol på modstanden mod den tyske besættelse. I sommeren 1944 var Nazitysklands krigslykke for længst vendt.

Østerbro Lokalhistoriske Forening og Arkiv: I dag en restaurant og for 125 år siden en travl stationsbygning. Frihavnen Station blev opført i 1895 for DSB. Arkitekten bag, Heinrich Wenk, er også arkitekten bag både Hovedbanegården og Østerport Station.

Hovedbiblioteket har ligget på mange historiske steder. Også nu, i den gamle forretningsgade, Krystalpassagen.

Engang kunne byens borgere snage i naboernes skat. Indkomstskatten fremgik af de årlige skattebøger.

Bag om københavner-historikerne: Det er sundt for sjælen at vandre i byens historie, mener journalisten og forfatteren Heidi Laura, der denne gang er gæst i Bag om københavnerhistorikerne.

Den dansk-amerikanske pigegruppe Sisters Barrison (Barrison-søstrene) skabte røre i slutningen af 1800-tallet. De sang om deres missekat og viste ben frem.

Kunst, bøger, krig: Når politikere eller københavnere bliver spurgt af aviser om de har et tip til et ’hemmeligt sted’ i byen, så er det ofte Bibliotekshaven, der bliver fremhævet.

Stormen på Børsen og senere samme år slaget på Grønttorvet det tætteste Danmark er kommet en egentlig rød revolution.

Bag om københavnerhistorikerne: Denne gang kan du møde forfatteren René Karpantschof, der er historiker og sociolog. Han beskæftiger sig med den stridbare side af danmarkshistorien og de kampe, der blev taget med herremænd, konger, regeringer og danskerne imellem fra 1700-tallet til i dag.

Besøg digterens bolig i Magasin: Der er ikke mange der ved det, men hvis man besøger stormagasinet Magasin på Kongens Nytorv er det muligt at besøge H.C. Andersens gamle værelse.

I serien Bag om Københavnerhistorikerne taler vi med dem, der bringer historien til live for os andre. De historikere, der skriver i eller om København.

I serien Bag om Københavnerhistorikerne kan du denne gang møde forfatter og dr.phil Karl Peder Pedersen. Han har senest skrevet bogen "Poul og kærligheden" om forfatteren og statsministersønnen Poul Andræ, der - som den første i Danmark - arbejdede for at få kontrærseksuelle anerkendt som ligestillede.

I serien Bag om Københavnerhistorikerne kan du denne gang møde forfatteren Ulla Kjær, der er mag.art og dr.phil i kunsthistorie og seniorforsker ved Nationalmuseet.

I serien Bag om Københavnerhistorikerne kan du denne gang møde forfatteren Dorthe Chakravarty, der er historiker og bl.a. har arbejdet som radiovært på DRs Alle tiders historie.

Bag om Københavnerhistorikerne: Denne gang kan du møde forfatteren Claus Bundgård Christensen, der er historiker og lektor ved Roskilde Universitet. Han har skrevet en lang række bøger om militærhistoriske emner, herunder besættelsen og første verdenskrig.

Bag om københavnerhistorikerne: København er arkitekturhovedstad i år, og derfor har vi inviteret Peter Olesen med i serien Bag om københavnerhistorikerne, da han er en fantastisk fortæller af historier om byen København, dens bygninger, gaderum og de mellemrum, der findes mellem husene.

Hver dag. Hver eneste dag omgås vi ting af porcelæn; når vi spiser, når vi går på toilettet – og måske hvis vi støver figurer af, der står til pynt i vores hjem. Porcelæn er en del af dagligdagen.

Går man ned ad Gl. Kalkbrænderi Vej på Østerbro, afslører en lille mindeplade, at der her engang lå et landsted ved navn "Rolighed", hvor digteren H.C. Andersen døde.

På sporet af byens kulturhistoriske steder: Da Tom Kristensen fældede dom over Martin Andersen Nexøs selvbiografi, der udkom i fire bind op gennem 1930’erne, kaldte han det ”[...] et Værk, der staar fuldt ud paa Højde med ”Pelle Erobreren”.

I slutningen af 1800-tallet begyndte københavnerne at cykle. Det var en lille eksklusiv kreds der trådte i pedalerne, men to tekniske forbedringer gjorde cyklen populær.

Det er ikke mange der ved runesten er - og endnu færre har set den. Men i porten ved Bispegården i Indre By findes en runesten.

Inde i København kunne man torsdag den 2. november 1899 kl. ca. 11.15 pludselig se en meget stor og tyk røg ude fra nordvest. En del mennesker drog ud mod stedet, hvor røgen kom fra.

Truslen fra britiske fly slukker byens lys. Lige pludselig forholder københavnerne sig til beskyttelsesrum, mørklægning og varslingssirener.

Olympiske lege og Østerbros hemmeligheder. Københavns Idrætspark blev oprettet i 1911 og på Østerfælled anlagde man et stort anlæg med en række idrætsfaciliteter.

Absalonsgade strækker sig fra Vesterbrogade til Søndre Boulevard og krydser Istedgade. Gaden er præget af bebyggelse fra Vesterbros udbygningsperiode i anden halvdel af 1800-tallet.

I 1771 udgav Selskabet til de skiønne og nyttige Videnskabers Forfremmelse to digte, der skulle belyse bøndernes forhold i tvillingeriget Danmark-Norge, hvor bøndernes forhold var meget forskellige.

Der er noget fascinerende ved baggårde. Det kan godt betale sig at kigge ind bag porten når det er muligt. Nogle steder gemmer der sig spændende historie eller smukke baggårdsmiljøer. Her er 3 seværdige baggårde i Indre By.

Rosenvænget på Østerbro gemmer på op til flere betændte historier fra 2. Verdenskrig – blandt andet et usædvanligt postkontor.

Når man går tur på Langelinie, kan man ikke undgå at se restauranten, som ejes af Kongelig Dansk Yachtklub, Langelinie Pavillonen på adressen Langelinie 10.

På Rosenvængets Hovedvej nr. 16, på Østerbro i København, ligger en besynderlig bygning, kaldet Akvariet. De færreste ved, at der på grunden under besættelsen stod en stor villa, som blev sprængt i luften under krigen.

Christian 4.'s mørke side

Efter 1. verdenskrig blev Danmark et transitland for op imod 100.000 evakuerede krigsfanger. De mange soldater tiltrak de nysgerrige københavnere, men der var særlig én gruppe, der vakte bekymring.

Den 29. oktober 1937 kunne pressen berette: "Gammel Dame myrdet i København". Den dræbte var den 72-årige blomstersælger Sofie Hansen*. Sofie Hansen blev fundet dagen forinden. Der havde hun lagt død i et døgn i sin lejlighed på Peder Hvitfeldts Stræde.

Dortheavej strækker sig fra Frederiksborgvej til Utterselv Torv.

Frisk vand til københavnerne.

Samlet historie om den ene af Københavns bedst kendte broer, illustreret med tegninger og fotoer.

Krystalgade strækker sig fra Købmagergade ved Rundetaarn til Nørregade. Navnet Krystalgade fik gaden officielt i 1818 - inden da havde den det knap så flatterende navn: Skidenstræde.

Gadekunsten fortæller om kvarterets identitet og historie. Men gadekunsten er også flygtig og den kan ændre sig fra måned til måned.

Da Coop annoncerede en omfattende omstrukturering, der blandt andet betyder lukning af alle Irma-butikkerne, flød mit feed på Facebook og Instagram over med fortvivlede indlæg der begræd lukningen af Irma.

Med jævne mellemrum dukker debatten om amning i det offentlige rum op. Tilbage i 1974 rykkede den debat ind i Københavns Rådhus på en meget konkret måde

Engang var Vanløse blot en lille landsby og var nærmest terra incognita for københavnere. I slutningen af 1800-tallet begyndte Vanløse at vokse og i 1901 blev sognet indlemmet i hovedstaden.

I september 2017 dukkede en ukendt tunnel frem ved Christiansborg. Under København er der masser af tunneller – her er min Tunnel Top 5.

Clearingdrabet på den landskendte digterpræst Kaj Munk førte til oprettelsen af Kirkelig Hjælpefond á 1944.

Om den lille plads hvor Løgstørgade rammer Randersgade.

Brønshøj-murermester var manden bag flere bygninger, blandt andet "Kirstens Konditori" og en villa.

Københavns Stadsarkiv: Der er dage, som brænder sig fast i hukommelsen. For generationer blev 9. april 1940 én af de dage.

Om mordet på en ung pige i Jægersborggade i 1919., fortalt med datidens aviser som kilde.

- minder fra dengang Brønshøj var langt uden for voldene.

Enestående historisk detaljeret værk om byplanlægningen i København baseret på den legendariske Fingerplan.

Københavnske gader i gamle dage: Hugo Matthiessen beskriver 1700-tallets København, hvor det ikke kun lugtede i gaderne. Det kneb også med pladsen.

Fingerplanen for udviklingen af København blev udtænkt af Egnsplankontoret i 1947. Planen blev aldrig vedtaget, men har haft stor betydning for Storkøbenhavns udvikling. Men ideen om en fingerplan blev allerede præsenteret af Alfred Råvad i 1929 da han udgav Borgmesterbogen.

I 1912 udgav Nanna Videbech sine barndoms- og ungdomserindringer i bogen "Minder fra min barndom og ungdom"

Det er en kendt historie, at stenbroens børn i gamle dage blev sendt på sommerferie på landet, hvor der var frisk luft. Mindre kendt er det, at provinsbørn også kom til København i ferien.

Læs om firmaet der støbte Københavns statuer.

Da kampsignaler for kvinders ligestilling lød over landet, tog Dansk Kvindesamfund initiativ til en tegneskole for kvinder.

2. januar 1914 startede historien om blyantfabrikken Viking på Islands Brygge. Trods vanskeligheder de første år overlevede fabrikken og skolebørn kan stadig træne håndskriften med en Viking blyant.

Mælkeriet Enigheden var et kooperativt mejeri i København, der eksisterede 1897-1996.

En Tycho Brahe-dag er en uheldig dag, men hvilke dage der Tycho Brahe-dage? Rygtet vil vide, at han selv udnævnte nogle dage til at være uheldige, men er det nu rigtigt?

Barbernes og bartskærernes historie er meget andet end skægstubbe der skal studses eller rages væk. Det er også kirurgiens historie. Det er lavshistorie. Det er arbejds- og erhvervshistorie. Det er pestmestrenes historie.

Læs en kras analyse af boligsituation i Mellemkrigstiden.

Den sidste rest af Københavns middelalderlige befæstning forsvandt sammen med volden i slutningen af 1800tallet. Der er stadig spor i byen f.eks. i gadenavnene Vester Voldgade og Nørre Voldgade. En enkelt ruin står også tilbage: Jarmers Tårn på Jarmers Plads nær Rådhuspladsen.

Martin Nyrops nye rådhus, et mesterværk inden for arkitektur, blev indviet den 12. september 1905, men inden da var mange funktioner allerede flyttet ind i Københavns Rådhus.

Når vi på Biblioteket bliv spurgt: "Hvad er nøjsomhed?", kan vi godt søge svaret i en ordbog.

Pistolstræde i Københavns centrum er et af de mange gadenavne der kan sætte fantasien i gang. Men hvor kommer navnet fra?

En dag blev jeg spurgt: "Hvornår blev København hovedstad?" Det var da et godt spørgsmål, som det er svært at komme med et konkret svar på.

Kort om varehuset og masser af referencer til videre læsning: Daells Varehus blev etableret af brødrene Christen og Peter Møller Daell. Firmaet begyndte som et postordrefirma efter amerikansk forbillede. Den første adresse var i Studiestræde 21.

Hvornår fløj den første varmluftballon i dansk luftrum?

Lunken ålesuppe eller frisk vand fra den kongelige kilde i Roskilde? Midt i 1800-tallet fik københavnerne et alternativ til den ikke just hygiejniske vandforsyning, de var vant til, da der blev etableret et vandudsalg ved Rundetaarn.

Rundetaarn: Både Rundetaarn og Amalienborg har haft besøg af de små trebenede fugle yggenykkerne, der har en forkærlighed for historiske bygninger, men heldigvis også for småkager.

Rundetaarn: Gennem århundreder har Rundetaarns robuste mure ydet beskyttelse til københavnere, der søgte ly mod bål, brand og bomber. Også under Anden Verdenskrig var Sneglegangen indrettet som tilflugtsrum under de allierede luftangreb.

Tiden er til varm kakao, lange romaner og gamle danske film. Rundetaarn står på rollelisten i flere af filmene, men i ingen af dem fylder det gamle tårn så meget som i den charmerende lystspilklassiker "Det var paa Rundetaarn", der roses for en usædvanlig stærk tidskolorit.

Der har kørt en linie 0 (nul) i København – men kun i fire dage!

Brønshøj har kun været en del af København i godt hundrede år. Men den oprindelige landsbys nære beliggenhed til hovedstaden gør at den fælles historie rækker langt tilbage. Landsbyens placering betød at Brøndhøj blev valgt af svenskerne som deres base, da de belejrede Købehavn i 1658.

Bag om københavnerhistorikerne: Jeg faldt nærmest i gryden med besættelseshistorie som barn, fortæller historikeren og tidligere seniorforsker i Rigsarkivet Peter Birkelund.

Rundetaarn har bygherre, baggrund og en århundredlang historie til fælles med sin genbo, Christian IV’s kollegium Regensen, der i 2023 kan fejre sit 400-års jubilæum.

Det er ikke altid respekt for kulturarven, der har kendetegnet københavnernes og turisternes besøg i Rundetaarn. Tag bare de sært hemmelighedsfulde indridsninger i sneglegangens ruder, der kan være små kunstværker af sirlighed og dermed selv en slags kulturarv.

Rundetaarn: I den aktuelle oprulning af Danmarks fortid som kolonimagt titter Rundetaarn frem i en overraskende rolle. To unge grønlændere, der blev sendt til landet i 1720’erne, mødte nemlig tårnet som et genkendeligt indslag midt i alt det fremmede.

Generationer af skoleelever har fået fortalt historien om den danske konge og den russiske zar, der mødes på toppen af Rundetaarn og dyster på menneskesyn. Problemet er bare, at kongen slet ikke var i Rundetaarn den dag.

Der går en direkte linje fra den store danske astronom Tycho Brahe, der for 450 år siden opdagede en ny stjerne i stjernebilledet Cassiopeia, til Observatoriet på toppen af Rundetaarn. Også selv om Brahe aldrig har sat sin fod i tårnet.

Rundetaarn stod på scenen, da Danmarks første revy havde premiere på Casino-teatret i København nytårsaften 1849. Tårnet medvirkede i form af en talende og syngende papfigur, der fiskede stemmer til et valg til Rigsdagen.

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Heller ikke Københavns bombardement i 1807, der resulterede i massive ødelæggelser, men også kom til at gavne videnskaben – ad snørklede veje og med Rundetaarns hjælp.