Mindetavle for Nicolai Eigtved

Frederiksgade (mellem 21 og Amalienborg). Sandstenstavle for Nicolai Eigtved, 1701-1754, der var hovedarkitekten bag planerne om Frederiksstaden. Tavlen er tegnet af Thomas Havning, og blev afsløret 20.12.1954.

Mindetavle der viser Amalienborg og Frederiks Kirke

Tekst på tavlen: "NICOLAI EIGTVED / FØDT 1701 DØD 1754 / FREDRIKSSTADENS ARKITEKT"

Eigtved, Nicolai fra Dansk biografisk Lexikon på Project Runeberg
"Eigtved, Nicolai, 1701-54, Arkitekt, var en Bondesøn fra Landsbyen Egtved i Skjoldenæsholms Birk og født 22. Juni 1701. Han blev sat til Gartneriet, men saa sit Snit til at komme udenlands, og i Udlandet vendte han Gartneriet Ryggen og kastede sig med Iver over Studiet af Arkitekturen."

Frederiksstaden på Den store danske : Gyldendals åbne encyklopædi
"Frederiksstaden, bydel i København, afgrænset af Esplanaden, havnen, Sankt Annæ Plads og Bredgade. Bydelen er opkaldt efter Frederik 5., som i 1749 besluttede at bebygge haveanlægget fra det nedbrændte lystslot Sophie Amalienborg samt en tilstødende eksercerplads efter en samlet plan til gavn for handel og søfart og til pryd for byen."

Niels Eigtved på Den store danske : Gyldendals åbne encyklopædi
"Niels Eigtved, Nikolaj/Nicolai Eigtved, 4.6.1701-7.6.1754, dansk arkitekt. Eigtved blev uddannet som gartner i Frederiksberg Have, og i 1723 rejste han ud i Europa for at videreuddanne sig. Han arbejdede i haver og hos arkitekter i Berlin, Dresden og Warszawa og studerede tillige arkitektur i Rom, Wien og München."

Nicolai Eigtved på Wikipedia
"Nicolai Eigtved f. Niels Madsen (4. juni 1701 - 7. juni 1754) var en dansk arkitekt og hofbygmester. Han blev født på gården Egtved i Haraldsted Sogn på Sjælland under fødenavnet Niels Madsen, men valgte selv senere at kalde sig Nicolai Eigtwedt, efternavnet taget efter fødegården."