Mindetavle for Niels W. Gade

Borgergade 2. Tavle for komponisten Niels W. Gade, 1817-1890, der blev født i ejendommen Borgergade 17, der indtil 1942 lå på stedet.

Tekst på tavlen: "UDFOR / DETTE / STED I / HUSET / DER LAA / BORGER / GADE 17 / FØDTES / NIELS W / GADE / 22 FEBR / 1817"

Mindetavle på grøn mur, med relief af forsvundet bygning


Niels W. Gade (Niels Wilhelm Gade) dansk komponist, dirigent og musiker. Født 1817 og død 1890 i København.

Niels W. Gades far, Søren Nielsen Gade var uddannet snedker og instrumentmager.
Som barn viste Niels W. Gade et vist talent for musik og han lærte at spille violin hos F.T. Wexschall. Musikteori lærte han hos A.P. Berggreen.

I 1834 kom Niels W. Gade i violinlære hos Det kgl. Kapel. I 1841 vandt han en musikkonkurrence med koncertouverturen "Gjenklang af Ossian". Det blev hans gennembrug. Året efter blev han færdig med hans 1. symfoni. Symfonien blev opført i Leipzig, hvor den var blevet sendt til Mendelssohn. Herefter kom Niels W. Gade til Leipzig, hvor han blev 2. kapelmester ved Gewandhauskoncerterne og lærer på konservatoriet.

Niels W. Gade kom tilbage til København i 1848 hvor han underlagde sig det københavnske musikliv. Da han døde var han ubestridt den ledende skikkelse i det danske musikliv.
(Kilde: Gads musikleksikon [2 596 365 2] Gad, 2005. 1516 sider og
Gads musikleksikon. Gad, 2005. 1516 sider og Dansk biografisk leksikon : 5. bind : Frille-Hanssen. Gyldendal, 1980. 724 sider.

Niels W. Gade på Den store danske : Gyldendals åbne encyklopædi
"Niels W. Gade, Niels Wilhelm Gade, 22.2.1817-21.12.1890, dansk komponist, dirigent, organist, pædagog og organisator, en af de betydeligste skikkelser i 1800-t.s danske musikliv. Gade repræsenterer dansk musikalsk højromantik."

Niels W. Gade på Wikipedia
"Niels Wilhelm Gade (22. februar 1817 – 21. december 1890), i Danmark normalt kaldet Niels W. Gade, var en dansk komponist og dirigent. Gennem mere end fyrre år var Gade den dominerende skikkelse i dansk musikliv. Hans mest kendte værk er Elverskud (ballade for soli, kor og orkester)."